Deutsche Post afleverer skuffende kvartalspakke

Det tyske pakkeselskab Deutsche Post har tjent mindre i andet kvartal, end analytikerne havde forventet.

Foto: A4492/_Axel Heimken. Det tyske pakkeselskab Deutsche Post skuffer i andet kvartal.
Læs mere
Fold sammen

Det skriver Bloomberg News.

Selskabet melder, at det har præsteret et driftsresultat (EBIT) på 537 mio. euro mod 625,9 mio. euro, som var forventningen blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Også omsætningen for andet kvartal var med 14,7 mia. euro lavere end de af analytikerne ventede 14,9 mia. euro.

Samtidig sænker Deutsche Post forventningerne til selskabets driftsresultat for 2015 til 2,95-3,1 mia. euro, hvor det tidligere havde meldt om en forventning på 3,05-3,2 mia. euro.