Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den tyske storbank Deutsche Bank forbereder sig på at flytte store dele af sin handels- og investeringsforretning fra London og til mere hjemlige himmelstrøg i Frankfurt, skriver norske E24 med henvisning til en historie fra Bloomberg News.
Historien fra det finansielle nyhedsbureau er bygget på samtaler med anonyme kilder med kendskab til sagen. De skal ifølge Bloomberg have sagt, at Deutsche Banks beslutning følger som en konsekvens af briternes ønske om at melde sig ud af EU, hvilket fandt sted i juni sidste år.
Planen om at flytte aktiver til Frankfurt skal angiveligt være en del af et toårigt projekt, som skal tage store dele af den samlede forretning til den tyske finansby, siger de unavngivne kilder til Bloomberg.
Christian Streckert, der er talsmand for Deutsche Bank, ønsker ikke at kommentere historien.
/ritzau/FINANS