Deutsche Bank spekulerer i at fyre 10.000 medarbejdere

Den tyske storbank Deutsche Bank, der ikke helt har fundet fodfæste siden finanskrisen, spekulerer i, at fyre 10.000 medarbejdere, som led i at nedbringe omkostningerne.

AFP PHOTO / Daniel ROLAND Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ROLAND

Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til unavngivne kilder.

Det svarer til cirka hver tiende medarbejder, og avisen skriver, at fyringerne sandsynligvis vil strække sig ind i 2019. Tidligere var meldingen at 9000 job ville blive skåret fra.

Samtidig skriver Bloomberg News, at Deutsche Bank vil skære ned på dækningen fra flere finansielle markeder. Det gælder blandt andet det amerikanske marked, og Bloomberg News beretter, at banken allerede er i gang med at nedbringe aktiviteten i Centraleuropa, Mellemøsten og Afrika.

/ritzau/FINANS