Deutsche Bank-chef nægter at vidne i Libor-sag

Deutsche Banks øverstkommanderende har afvist at lade sig udspørge af det tyske parlament om den såkaldte Libor-sag, som handler om storbankers svindel med renter.

Deutsche Banks topchef, Anshu Jain vil ikke vidne om Libor-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: BORIS ROESSLER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Nein Danke"

Topchefen for Deutsche Bank, Anshu Jain, har afvist at sætte sig i den varme stol til en høring i det tyske parlament. Han var ellers blevet bedt om at indfinde sig i parlamentet for at vidne i den såkaldte Libor-sag, hvor også Deutsche Bank er under anklage.

Men Deutsche Bank synes ikke, at det er nødvendigt at sende topchefen, oplyste bankens talsmand Christian Streckert til nyhedsbureauet Bloomberg i går. Storbanken sender i stedet bankens øverste juridiske chef, Stephan Leitner og et par andre repræsentanter.

Deutsche Bank har ifølge talsmanden "En tradition for at assistere Forbundsdagen, når den beder om information, og vil gøre det som en selvfølge i det her tilfælde."

Politikere undrer sig over afbud

Men den udmelding er ikke nok til at stille alle tyske politikere tilfredse. Ifølge Bloomberg er der i parlamentet forundring over, at Anshu Jain - som har ledet bankens handelsafdeling siden 2004 og været øverst ansvarlig for bankens investeringer siden 2010 - ikke vil dukke op til høringen.

"Vi bad udtrykkeligt Jain om at komme og tale med os, fordi han var og stadig er den ansvarlige for at overvåge bankens investeringsafdeling, hvor alt det her er sket. Hvis han ikke kommer er det ret irriterende, siger Gerhard Schick, der er medlem af oppositionspartiet, De Grønne og sidder i den komite, der er sat til at undersøge Libor-sagen i Tyskland.

Under anklage for rente-manipulation

I Libor-sagen er mindst 12 storbanker verden over under anklage for at manipuleret med såkaldte interbankrenter, især den britiske Libor-rente. Rentesatserne er vigtige, fordi de bliver brugt til at fastsætte prisen på f.eks. boliglån og andre finansielle produkter for enorme summer.

Renten fastsættes ved, at bankerne dagligt indberetter, hvilke renter de betaler for at låne penge af hinanden. Og det er i den proces, at nogle banker har indberettet falske rentesatser for egen vindings skyld.

Fik gigantbøde - og topchef måtte gå af

Den britiske storbank, Barclays fik allerede i juni en gigantbøde på 290 millioner pund for sin rolle i sagen, og efterforskningen kører nu videre i en lang række andre lande.

Sagen førte også til, at Barclays topchef, Bob Diamond først måtte igennem en pinlig og meget offentlig høring i det britiske parlament og efterfølgende blev nødt til at trække sig.

Vil forsøge at skåne topchef

Og det er netop den situation, Deutsche Bank nu forsøger at beskytte sin topchef for, vurderer Christian Muschick, analytiker hos mæglerkoncernen, Silvia Quandt Research.

"Deutsche Bank vil sørge for at holde Jain så langt væk fra Libor-skandalen som muligt, men politisk set ville det have været godt for ham at møde op. Jeg tror ikke, at der er fare for, at situationen bliver ligeså alvorlig for Jain som den blev for Diamond. Men det kan skade ham," siger han til Bloomberg.