Da energiminister Lars Christian Lilleholt (V) forleden inviterede en perlerække af magtfulde energifolk ud at se på grøn dansk teknologi, sejlede de ud til vindmølleparken Middelgrunden i Øresund ud for København – men energiforsamlingen kunne lige så godt være kørt mod Avedøre, hvor Danmarks største biomassefyrede kraftværk ligger. Selv om vindmøllerne får mest opmærksomhed i den grønne omstilling, er det nemlig biomassekraftværkerne, som står for den største mængde grønne energi i Danmark.
Det er også vindmøllerne, som får mest opmærksomhed for den store regning, der hvert år udskrives til grøn energi, men biomassen koster også, for selv om den kun får en beskeden direkte støtte, så er den afgiftsfritaget. Hvad fritagelsen koster, kan være svært at sige, men ifølge beregninger, som energiselskabet E.On har foretaget, beløb fritagelsen sig i et provenutab på 12 mia. kr. i 2015 og 2016, i forhold til hvis der stadig blev fyret med kul.
Og de penge er ikke nødvendigvis givet bedst muligt ud. Eksperterne i Klimarådet understregede i deres seneste rapport, at der samfundsøkonomisk er bedre alternativer til træbrændslet, men at de ikke vil komme frem, med mindre biomassens fordele elimineres. Og det bør de blive, hvis man spørger E.Ons danske topchef, Tore Harritshøj.
»For statskassen er støtte kontra manglende provenu to sider af den samme mønt. Vi taler meget om, at vi har opbygget en vindindustri, men den usagte sandhed er, at vi har været bedre til at opbygge en biomasseindustri. Og biomasse er ikke den energiform, vi bør satse mest på. Det manglende provenu, som staten bruger på at afgiftsfritage biomasse, er lige så mange penge som til resten af støtten til grøn energi,« siger han.
»For de milliarder, som staten mister i provenu, er det så ikke muligt at lave en mere seriøs klimapolitik? Det her er en opsang til den danske regering – om det virkelig er biomasse, man skal blive ved med at investere i?« lyder det fra Tore Harritshøj.
Ved de seneste energiaftaler er der blevet sendt et klart signal om, at biomasse er vejen ud af kul- og gaskraft, men brændslet er faldet i unåde flere steder, og særligt blandt grønne organisationer sættes der spørgsmålstegn ved, om biomassen er så bæredygtig som først antaget, hvilket er en tvivl, som E.On-topchefen deler.
Klimarådet har dog skrevet, at biomasse kan være grøn, hvis den kommer fra de rigtige kilder, hvilket energibranchen også har lavet et regelsæt for at sikre. Selv samme råd har dog også talt for en afgiftsomlægning, så biomasse ikke længere favoriseres frem for blandt andet varmepumper, og Socialdemokratiet har i deres energiudspil skrevet, at man vil have nye principper for anvendelsen af biomasse, så der ikke foretages uhensigtsmæssige investeringer for samfundet.
På Nordjyllandsværket, et af de tilbageværende kulkraftværker i Danmark, har man allerede meldt ud, at man ikke ønsker biomasse, men i bestyrelsen er der delte meninger om, hvorvidt man kan blive nødt til at slå bak under de nuværende støtteregler. Et af de socialdemokratiske medlemmer, Lasse Frimand Jensen, er sikker på, at Nordjyllandsværket godt kan undgå biomassen, men værkets formand, Lasse Puertas Navarro Olsen (EL), er bekymret.
»Vi kan sagtens blive tvunget til at bruge biomasse, selv om vi ikke ønsker det, sådan som afgiftsstrukturen er lige nu. Derfor håber jeg også, at der i energiforhandlingerne bliver gjort op med afgiftsfritagelsen til biomasse,« siger han.
Tore Harritshøj fra E.On. oplever samme problemstilling.
»Det er lettere for os at være konkurrencedygtige med biomasse, og det er uheldigt, synes vi, for vi vil hellere være konkurrencedygtige med noget andet som for eksempel biogas eller sol. Det er i høj grad staten, som bestemmer, hvor man er konkurrencedygtig,« siger Tore Harritshøj.
Alternativerne til biomasse som solvarme og varmepumper er for nærværende mest relevante i de små og mellemstore kraftvarmeværker. Hos Dansk Fjernvarme vil man ikke blankt afvise ideen om en revision af biomasseafgifterne, men vicedirektør Kim Benhke understreger, at det ikke må skade de store investeringer, som allerede er foretaget i biomasse.
»Eksisterende anlæg skal fortsætte med afgiftsfritagelse. I forhold til fremtidige anlæg vil vi være positive over for en afgift, hvis den svarer til virkningerne på miljøet, men vi er ikke interesserede i en skat, som skal fylde et hul i statskassen,« siger han.
Det er i dag de store kraftvarmeværker, der bruger broderparten af biomassen i Danmark. Det næste, der skal omstilles, er Esbjergværket, hvor energiselskabet Ørsted går efter en løsning med biomasse, men også med Danmarks største varmepumpe. Netop Ørsted ejer den langt overvejende del af biomassekapaciteten i Danmark, og der er investeret milliarder i selskabets værker. Energiselskabets chef for regulering, Ulrik Stridbæk, kalder det for »en katastrofe«, hvis man politisk ændrer rammevilkårene for biomasse bagudrettet.
»På den ene side er afgifterne ikke hensigtsmæssigt skruet sammen. På den anden side er de et resultat af mange års udvikling, så det er også lidt nemt og billigt at sige, at de skal laves om. I sidste ende har de været med til at drive mange fornuftige investeringer,« siger Ulrik Stridbæk.
Han understreger, at der i dag ikke er noget alternativ til biomasse i de store byer, hvis man vil af med kul og gas.
»Varmepumper er en fantastisk mulighed, men det er stadig tidligt i forløbet. En ting er at forsyne et decentralt område, noget helt, helt andet er at forsyne de store byer,« siger Ulrik Stridbæk.
Energiminister Lars Chr. Lilleholt ser heller ikke nogen afgiftsændring for sig. Han forklarer, at det blev overvejet i 2012, men at de administrative udfordringer var for store, og at regeringen ikke overvejer at genoptage overvejelserne.
»Brug af bæredygtig biomasse er efter regeringens opfattelse en del af den grønne omstilling. Det er den danske energibranche enige i, og netop derfor har de lavet en frivillige brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse, ligesom det er helt afgørende, at vi får fælles bæredygtighedskriterier på EU-niveau,« siger Lars Chr. Lilleholt.