Detroit og Torino er VW-bossens værste mareridt

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Hvor amerikanske Detroit i mange år var selve billedet på det amerikanske industrieventyr, så er byen i dag symbolet på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke følger med tiden.

En køretur gennem byen er – trods de seneste års revitalisering – et grusomt billede på en bilby, der blev udkonkurreret af bedre og billigere konkurrenter. Forfaldet er voldsomt og ikke til at overse. Fra hele villakvarterer i ruiner til industriområder, der ligger stille og tomme hen.

Detroit er ligesom sin italienske modpart Torino, hvor Fiat-koncernen i årtier var afgørende for byens økonomiske velbefindende og nu er på hastig retræte, beviset på, at bilfabrikker og bilmærker dør, hvis de ikke er konkurrencedygtige.

Det ved Herbert Diess. Den østrigske topchef for VW-koncernen, der hører hjemme i den beskedne tyske provinsby Wolfsburg, er ikke bange for at bruge billedet af nedturen hos konkurrenterne som en motor til at få sine planer gennemført. Frygten for et Wolfsburg i økonomisk morads er det bedste redskab, når Herbert Diess skal have transformeret VW.

I sidste uge fik han sin vilje. Faktisk hele 330 milliarder gange. Det er i hvert fald beløbet – i danske kroner – som bestyrelsen for VW-koncernen accepterede at investere i en digital transformation af bilfirmaet.

De mange penge skal i løbet af blot fem år forvandle dét, der i årtier har været indbegrebet af det tyske wirtschaftswunder. VW skal gå fra klassisk tysk storindustri til at være en agil digital bilproducent kørende på elektrisk brændstof, som kan skifte kurs i takt med kundernes ønsker.

Det kan være svært at forstå, hvor stor en forvandling VW står midt i. I dag har koncernen seks elektriske biler. I 2025 skal det tal nå 50. I dag har VW én fabrik, som arbejder med produktionen af elbiler og hybridbiler. I løbet af de næste fem år skal to af koncernens største bilfabrikker, dem i Emden og Hannover, omstilles til ren el- og hybridproduktion. Derfor besluttede bestyrelsen, at en tredjedel af koncernens samlede investeringskraft skal rettes mod elbiler og autonomt kørende biler de næste fem år, og at koncernen da skal være verdens største producent. Den slags koster arbejdspladser, og mange skal flyttes rundt. Det vinder man sjældent popularitetskonkurrencer på.

Herbert Diess er manden, der skal stå for den forvandling. Hans kontrakt udløber i 2023, og han har kun ét mål: at opfylde ambitionen. Selv siger han, at det skal ende som en succes, ellers er VWs plads øverst i bilfabrikkernes hierarki en saga blot.

Og hvis hans ageren i virkelighedens verden ellers matcher hans ry, så skal han og VW nok nå målet.

Det siges, at han tænder og slukker for charme, forståelse og vilje til at tale venligt, lige så hurtigt som man tænder og slukker på en lyskontakt. Det kan være en nødvendig egenskab, når man som Herbert Diess skal agere i et virvar af politisk indblanding, fagforbund, som samtidig via medarbejderne er storaktionærer, og en Porsche-familie med store aktiebesiddelser, som gerne handler hårdhændet, når topcheferne ikke gør, som de ønsker.

Det siges også, at Herbert Diess siden sin tiltrædelse i foråret nu har fået ryddet ud i mellemledere, som hans forgængere havde valgt. Der findes nemlig kun én vej, og det er hans vej.

Det skal sikre, at Wolfsburg ikke ender som Detroit og Torino. Og nogle gange må man leve med, at målet helliger midlerne.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske