»Det var ikke Bræstrups ansvar, at det gik galt«

Det var ikke topchef Claus Bræstrups skyld, at det endte med krig for åbent tæppe i Lundbecks top. Det mener Per Wold-Olsen, der blev konstitueret som bestyrelsesformand efter Lindeløvs exit i går. Han kalder det »irrelevant«, at topchefens kontrakt udløber i 2009 og ser i modsætning til sin forgænger gerne, at han bliver længere.

»Det, der er sket i pressen, er meget beklageligt. Men nu lægger vi det bag os og fokuserer på fremtiden«.

Den sætning har Per Wold-Olsen øvet sig på. Og ikke uden grund. For da han i går satte sig i Lundbecks formandsstol brændte et og samme spørgsmål på alles læber: Hvad mener han om den dramatiske personfejde mellem hans forgænger, Flemming Lindeløv, og selskabets topchef Claus Bræstrup, der for åbent tæppe sloges om, hvorvidt Bræstrup skulle forlade Lundbeck i 2009 eller 2010.

»Det skulle aldrig være sket. Men jeg har stor respekt for, at Flemming Lindeløv har valgt at trække sig nu, så Claus Bræstrup og hans ledelse kan få arbejdsro,« siger den snart 60-årige nordmand, der har tre årtiers erfaring fra den amerikanske medicinalgigant Merck.

Den nykonstituerede formand blev valgt ind i Lundbecks bestyrelse i april og skulle først have sat sig i formandsstolen et år efter. Men det ændrede sig, da Flemming Lindeløv efter flere dages medieorkan om selskabets ledelseskrise i går kastede håndklædet i ringen. Set med den nye formands briller var det en fodfejl i kommunikationen, der fik lavinen til at rulle.

»Derfor skal vi i fremtiden være helt klare over, hvem der kommunikerer hvad til hvem og hvornår. Det er Claus og hans ledelse, der må styre den proces. Jeg har stor tillid til ham, og jeg tror ikke, det var hans ansvar, at det gik galt,« siger han.

Var det så Lindeløvs ansvar?

»Jeg vil ikke sidde her og fordele ansvar. Det er gået galt, og det skulle det ikke. Men nu er problemet løst, så vi kan lægge pressedebatten bag os og se fremad,« siger Per Wold-Olsen. Igen.

Hvornår skal Bræstrup gå. Ved kontraktudløbet i 2009, som Lindeløv ønskede, eller ved pensionsalderen i 2010, som Bræstrup selv ønsker?

»Jeg kommer fra en kultur, hvor kontrakter er irrelevante, når det drejer sig om en høj ledelsesstilling. Lundbecks pensionsalderer 65 år, det gælder også den adm. direktør. Så det forholder vi os til, når Claus bliver 65,« siger Per Wold-Olsen, der dermed stiller sig i topchefens ringhjørne i den bitre strid. En strid, han i øvrigt ikke vil tale mere om, for »nu ser vi fremad,« som han siger. Igen.

Krise? Ikke her
Spørgsmålet er, om det er specielt meget sjovere for en Lundbeckformand at se frem end at se tilbage.

Om fire år begynder patenterne for selskabets guldkalve, antidepressionspillerne Cipralex og Lexapro, at udløbe, og dermed vil 60 pct. af Lundbecks indtjening blive voldomt presset at et sandt stormløb fra kopiproducenter. Samtidig er det produkt, der skulle have udgjort fremtidens blockbuster for Valbyselskabet, nemlig sovemedicinen Gaboxadol, faldet til jorden, da fase 3-forsøg vise alvorlige bivirkninger. Endelig er de produkter, der ligger i Lundbecks pipeline, så unge og risikofyldte, at der vil gå mange år, før de rammer markedet. Hvis de rammer markedet.

»Da Gaboxadol måtte droppes, kunne man læse ord som »krise« og »katastrofe« i pressen. Men det er der ikke noget af. Det er bare en af omkostningerne ved at være engageret i forskning og klinisk udvikling,« siger Per Wold-Olsen, der kalder det en fordel for Lundbeck, at selskabet ikke er større, for så vil en enkelt succes have meget større positiv effekt end en enkelt succes hos et selskab som Pfizer.

Opkøb på tegnebrættet
Hans opskrift på at finde en indtjeningsmæssig afløser for Cipralex og Lexapro er tredelt: De eksisterende produkter skal udnyttes bedre, f.eks. gennem brug i kombination med andre produkter eller godkendelser til bredere anvendelse. De unge produkter i pipeline skal drives frem. Og så skal der købes en erstatning for Gaboxadol.

»Vi arbejder med forskellige alternativer i forhold til at købe et produkt, der allerede er i fase 3 eller længere. Målet er, at vi kan have et nyt produkt på markedet i 2008 eller 2009,« siger bestyrelsesformanden, der mener, at når det nye produkt engang er klar, skal det sikre Lundbeck en tilstedeværelse i USA på samme måde, som det var tænkt med Gaboxodol: via en amerikansk partner.

Han vil ikke sætte tal på, hvor stor en check han - eller rettere hovedejeren Lundbeckfonden - kan blive nødt til at udskrive for at få lappet hullet i pipeline. Men ifølge analytikere skal det være en velvoksen en af slagsen, da priserne for mere eller mindre modne medicinalprodukter er skyhøje.

De store udfordringer bekymrer ham ikke. Han har set lidt af hvert i sin tid i Merck, og hans erfaringer skal nok komme selskabet til gode, mener nordmanden, der trods en konkurrenceklausul har fået Mercks accept af sin noget tidligere end ventede tiltræden i Lundbeck.

»Jeg har arbejdet i den globale farmaceutiske branche i mange år, har en masse kendskab til branchen og glæder mig til arbejdet i Lundbeck. For jeg tror, der er en god fremtid for de få skandinaviske farmaselskaber, der er tilbage, ikke mindst Lundbeck. Så nu ser vi frem,« siger Per Wold-Olsen.

Igen.