Det skal du holde øje med i DONGs regnskab

I morgen leverer Danmarks energikæmpe nummer ét sit årsregnskab. Her er tre punkter, som du skal holde øje med i årsregnskabet, der sjældent er kedeligt.

Foto: Erik Refner

Klokken 10 i dag rykkede en gruppe meget tunge erhvervsfolk sammen i DONG Energys glashovedkontor i Gentofte. Det var energikæmpens bestyrelse med erfaring fra A.P Møller, Carlsberg, Novozymes og nogle af verdens største pengetanke, der holdt deres sidste møde, inden DONGs årsrapport fremlægges i morgen.

Berlingske Business har desværre ikke priviligeret adgang til bestyrelseslokalerne, men her følger alligevel tre punkter og en farverig lillebror, som du skal holde øje med i morgendagens regnskab:

Børsnoteringen:

Da Goldman Sachs, ATP og PFA i sin tid skød penge ind i Dong Energy, blev det gjort klart, at DONG skulle børsnoteres i løbet af 2017 eller 2018. Køreplanen for denne børsnotering skulle komme i starten af 2015. Fra Finansministeriets side brugte man ordet "fremlægge", men det er altså også en fremlæggelse for offentligheden og ikke bare for investorerne.

I energikredse har der været spekuleret i, om DONGs aktionærer løfter sløret for planerne med årsregnskabet, eller om man venter. Et bud blandt nogle er, at køreplanen udskydes til efter et folketingsvalg. Men udmeldinger i forbindelse med årsregnskabet vil blive tolket ind i den planlagte børsnoteringer.

Olie:

Av, av, av for et smæk olieprisen har fået de seneste måneder. Bevares, den har rettet sig de seneste dage, men tilbage står stadig et nært historisk oliedyk. Som et olieproducerende selskab vil det også ramme DONG. Vi skal dog ikke forvente os, at indtjening eller omsætning falder væsentligt.

For det første er DONG mere et gas- end olieproducerende selskab, og prisbåndet mellem de brandfarlige produkter er for længst brudt. For det andet har DONG afdækket stort set hele sin risiko på olieområdet for 2014 og 2015 - så de lave priser slår altså først rigtig på indtjeningen i 2016 og frem.

Men, men men: Det betyder ikke, at olieprisen ikke kommer til at præge regnskabet. Man skal ikke falde ned ad stolen, hvis DONG nedskriver værdien på nogle af sine oliefelter.

Vind:

Det kan være vanskelligt at sammenligne Wind Power forretningen i DONG mellem to år, fordi meget handler om frasalg af de enorme vindmølleparker, som DONG bygger, samt investeringer i disse. Som et eksempel kan det nævnes at en faldende elproduktion gjorde det onde ved DONG Energys omsætning i årets første ni måneder af 2014 set i forhold til de første ni måneder af 2013, men på driftsindtjeningen havde man på ni måneder allerede overgået sidste års resultat. Det skyldes et frasalg i London Array havvindmølleparken.

Så hvad skal vi så måle DONG på? Det er nærtliggende at tage topchef Henrik Poulsens egen 2020-plan, hvor DONG i 2016 skal have installeret 3,5 gigawatt vindenergi. Såfremt DONG formår at bygge deres vindparker færdig til tiden, så er de faktisk i mål på det punkt.

Et andet punkt er det såkaldte ROCE-mål, som er et mål for kapitalafkast. Her forventer Poulsen og DONG mellem 6-8 procent i 2016. I år ender det tal formentlig noget over, mens det sidste år endte på 4,6 procent. Det er et svingende parameter, men indtil videre kigger Henrik Poulsen på en fire procents forbedring for hvert år, han har været i DONG.

Så kort fortalt er 2016-målene ikke langt væk for DONG Energy, og det er med garanti ikke gået ubemærket hen i glasdomicilet. Det spændende bliver så, om Henrik Poulsen kommer til knytte nogle kommentarer til den videre udvikling i vindmølle-porteføljen og de sidste fire år af den store 2020-strategi.

Den farverige:

Tjener en ex-A.P. Møller-direktøren mere end bestyrelseskongen? Fritz Schur tjente i 2013 550.000 kroner som formand for DONG. Har man måtte gå dybere i foret for at aflønne den nye bestyrelsesformand, Thomas Thune Andersen? Det får vi svar på i morgen.

Følg med på Business.dk fra klokken 9.00, hvor regnskabet bliver annonceret.