Det selvkritiske køn

Danske kvinde halter efter mændene på stort set alle parametre, når man måler iværksætteri. Værst er det, at de danske kvinder tilsyneladende ikke tror på egne evner. Resultatet er tabt økonomisk fremgang for Danmark.

Foto: Søren Bidstrup. Iværksætter Silvia Wulff har etableret babymadfirmaet Lovemade, hvis produkter i dag kan findes i frysedisken hos SuperBest.
Læs mere
Fold sammen

Danmark er en nation af magelige lønarbejdere, der ikke tør eller orker at springe ud på iværksættertilværelsens dybe vand. Sammenlignet med vores nabolande, er det tydeligt, at danskerne nok har ideerne, men når det kommer til stykket, så foretrækker vi lønarbejdertilværelsen.

Værst ser det ud, når man ser på kvinderne. Hver gang en dansk kvinde starter en virksomhed, har tre mænd gjort det samme. Fem år efter er der 17 procent større sandsynlighed for, at mændenes virksomhed stadig eksisterer end kvindens.

Ser man mod vores nabolande, er tendensen endnu mere nedslående. For hver ti danske nystartede, kvindeejede virksomheder er der 15 i Sverige og 21 i Holland, og mens andelen af kvindelige iværksættere vokser i vores nabolande, står udviklingen stort set stille herhjemme. Siden 2001 har andelen af kvindelige iværksættere svinget mellem cirka 25 og 27 procent.

Hvad værre er, det lader til, at de danske kvinder har store planer, men lider af manglende tro på egne evner.

Den seneste undersøgelse fra Global Entrepreneur Monitor viser således, at mens danske kvinders lyst til at starte egen virksomhed er større end det europæiske gennemsnit, så er tiltroen til egne evner helt i bund. I Europa er kun de russiske kvinder mere pessimistiske på egne vegne.

»Det er en deprimerende statistik. Danske kvinder er højtuddannede og innovative. Hvad er det dog, vi lærer vores piger, hvis de vokser op og tror, at de ikke kan klare at være iværksætter?« siger Camilla Ley Valentin, grundlægger af Queue-it og årets kvindelige iværksætter 2012.

»Mange kvinder, jeg har mødt, lider af, at de meget gerne vil kunne det hele på forhånd. De er for perfektionistiske, og det er som om, de skal kunne alt på tjeklisten, inden de kaster sig ud i det. Men der er jo stort set ingen iværksættere, der kan overskue alle de ting, man skal tage stilling til, når man starter en virksomhed. Det er en læringsproces. Mænd er nok anderledes. De søger også oftere et job, hvor de ikke matcher kriterierne,« siger hun.

Flere kvindelige iværksættere vil have positiv effekt på ligestillingen og medvirke til, at flere kvinder når til tops i erhvervslivet,vurderer Serden Ozcan, lektor i iværksætteri på Copenhagen Business School.

Men han slår samtidig fast, at kvindernes manglende iværksætterlyst ikke bare er et ligestillingsspørgsmål. Det er vigtigt for samfundet, at flere kvinder starter egen virksomhed, for entrepreneurskab er ekstremt vigtigt for jobskabelse, vækst og innovation. Hvis antagelsen er, at kvinder og mænd er lige kloge og innovative, så går vi som samfund glip af fremgang, når kvinderne ikke fører ideerne ud i livet.

»Der er stort set ingen teknologier henvendt til kvindedominerede faggrupper, og det er nok, fordi der er få kvinder, der arbejder med innovation og tech. Jeg har sygeplejerskeveninder, der har gode ideer til teknologi i sundhedssektoren, hvor der er et åbenlyst behov for innovation. Kvinder har netværk i de brancher og opdager behovene den vej igennem. Men vi mangler nogen til at føre ideerne ud i livet,« siger Camilla Ley Valentin.

Brug for positiv spiral

Den holdning bakkes op af Karen Sjørup, arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, der peger på en blanding af strukturelle problemer og en manglende risikovillighed hos kvinderne.

»Kvinder i dag er langt mere højtuddannede end tidligere, og de søger mod lønarbejde og ofte i den offentlige sektor, hvor barselsregler og arbejdstider er mere fordelagtige i forhold i familielivet. Ser man på, hvilke emner kvinder uddanner sig indenfor, så er det ofte mere humanistiske og samfundsorienterede fag og sjældent de tekniske uddannelser, hvor egen virksomhed og innovation er mere oplagt,« siger hun.

»Men selv når man ser på de områder, hvor kvinder og mænd har samme uddannelse, så er det mere sandsynligt, at mænd starter egen virksomhed end kvinder. Eksempelvis går kvindelige frisører ofte efter en ansættelse, mens de mandlige vil have deres egen salon. Mænd er mere risikovillige. Kvinder går som regel efter at etablere sig på arbejdsmarkedet, før de tør stå på egne ben, men oftest bliver man hængende i den faste ansættelse, og så bliver det ikke til noget med iværksætteriet.«

Rollemodeller betyder alt

En af de kvinder, der stikker ud fra mængden er Karina Bergstrøm Larsen, administrerende direktør i softwareselskabet SatCom1, der leverer wifi-løsninger til privatfly og corporate jets. Efter mange år i telebranchen sprang hun ud som selvstændig i 2006, da hun oplevede at flyproducenterne ikke kunne finde ud af at levere ordentlige løsninger til verdens rigmænd og statslederes fly.

»I begyndelsen arbejdede jeg med det i min fritid, for jeg havde et supergodt job, som jeg ikke ville forlade, før jeg følte, at mit projekt var bæredygtigt. Der var utroligt mange aspekter ved at være selvstændig, som jeg ikke havde erfaring med. Men til sidst troede jeg så meget på ideen, at jeg blev nødt til at prøve det. Jeg blev nødt til at hoppe ned fra vippen og lære at svømme,« siger hun.

Nu hvor Karina Bergstrøm Larsens virksomhed er etableret med et kundenetværk over hele verden, forsøger hun at give støtte til de kvindelige iværksættere, der har brug for et råd. Oftest er det hendes erfaring, at det er kvindernes idealforestilling om mor-tilværelsen og børnefamilie, der står i vejen for drømmen om egen virksomhed.

»Det er i forvejen en stor udfordring af starte en virksomhed fra bunden. Og det er en endnu sværere beslutning, hvis man samtidig lægger et kvindeelement ind over, der handler om, at man har tre børn derhjemme og måske skal vælge at få hjælp til hus og have eller få en au pair. Man er ikke den mor, man har drømt om at være,« siger hun.

For Karina Bergstrøm Larsen var løsningen at fortælle alle i omgangskredsen, at hun i den næste tid ikke ville deltage i alle arrangementer. Og at de skulle invitere hende i god tid, så hun kunne nå at gøre plads i kalenderen. Resultatet var større forståelse og en anerkendelse af, at hun skulle have tid og plads til at forfølge drømmen.

Netværk og sparring

For andre kvinder er netop morrollen og de små børn udgangspunktet for iværksætterlyst. For Silvia Wulff var frustrationen over ikke at kunne få økologisk babymad af høj kvalitet dråben, der fik bægeret til at flyde over. Hun vendte ryggen til jobbet som produktionsleder i TV-branchen og kastede sig ud i at starte en virksomhed, der kunne levere bedre mos. I dag har hun aftale med SuperBest, produktion i Sverige og nye produktlinjer på vej.

»Det har været helt vildt at skulle sætte sig ind i en branche, man intet kendskab har til. Men jeg har fundet gode samarbejdspartnere og fået god støtte i opstartsfasen. Men det er stadig en kamp hver dag at stå som lille kvalitetsproducent på det store marked. Vi er nået rigtig langt, for det er lykkedes at skabe et brand og få investorer, der tror på virksomheden,« siger hun.

»I vores opstart betød netværk ekstremt meget. Man skal turde ringe og spørge folk om råd. Hvis ideen er god nok, vil folk som regel altid hjælpe. Jeg er selv blevet kontaktet af nogle, der har spurgt, om jeg har tid til at sparre med dem. Jeg har en travl hverdag, men det skal jeg give mig tid til. Jeg kan jo huske, hvor vigtigt, det var for mig selv.«

Positiv spiral

Mens de fleste af vores nabolande har støtte og undervisningsprogrammer målrettet kvinder, skal man se langt efter noget tilsvarende herhjemme.

Erfaringen er, at kvinder benytter mulighederne for rådgivning i samme omfang som mændene, og selv om man anerkender værdien af iværksætterorienteret undervisning, har Erhvervsstyrelsen ingen planer om særlige tiltag målrettet kvinderne.

»Hvis man skal have flere kvinder med, så handler det om at få gang i en positiv spiral. Flere kvindelige iværksættere skaber mere finansiel og menneskelig kapital. Det handler om at gøre det mere normalt at være kvindelig iværksætter og skabe de netværk, der giver rygstød for nye iværksættere,« siger CBS-lektor Serden Ozcan.

»Man skal ikke undervurdere betydningen af positive rollemodeller. Gennemsnitsalderen for kvindelige iværksættere er meget høj, fordi kvinder tager lange uddannelser og vil have mere erfaring, før de tør satse på egen virksomhed. Kvinder er ikke dummere end mændene, så det er i høj grad et spørgsmål om at tro på egne evner. Rollemodeller kan være med til at vise, at det kan lade sig gøre.«

Forhåbentlig kan rollemodellerne være med til at sætte skub i den positive spiral, så kvinder, der går med en iværksætter i maven, kaster sig ud i det. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, indhenter kvinderne nemlig først mændene i 2078.

Køb adgang til månedens Berlingske Business Magasin i PDF-format her