Det offentlige vil effektivisere energimærker

Ofte bliver informationerne i energimærkerne ikke brugt – blandt andet fordi mærkerne kommer i en form, der ikke matcher stordriften i ejendomsadministration. En arbejdsgruppe kigger på, om det kan gøres bedre.

Over halvdelen af landets daginstitutioner har energimærke E eller dårligere. For kommunerne er det en stor opgave at holde styr på de mange og ofte ikke helt nye bygningers energimæssige tilstand. Billedet er fra Herlev. Fold sammen
Læs mere

Det er ikke kun private boligejere, der kan have svært ved at bruge de lovpligtige og dyrt betalte energimærker til noget i den virkelige verden. Det gælder også de professionelle aktører, og herunder staten, regionerne og kommunerne.

Netop i den offentlige sektor er situationen, at mange ejendomme står over for at skulle have fornyet energimærket. Med det som anledning er en række aktører gået sammen om et udviklingsarbejde, der på længere sigt også kan få betydning for private virksomheder og ejendomsselskaber.

Arbejdet foregår under overskriften ”Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger,” og det er Energistyrelsen, der har samlet et udvalg til at arbejde med sagen.

»Der er rejst tvivl om, hvordan energimærkerne bidrager. Det er det, vi nu vil undersøge, og stort set alle offentlige bygningsejere har meldt positivt tilbage,« siger fuldmægtig Allan Hansen fra Energistyrelsen.

Knas med formidlingen

I første omgang handler det om at samle erfaringerne – altså at identificere barriererne mellem de gode intentioner og den praktiske udførelse.

Et eksempel er, at selve formidlingen af de informationer, som energikonsulenterne samler, kan være forældet. Rapporterne bag energimærkerne kommer på papir eller en pdf-fil, og det gør det besværligt for for eksempel en kommune, der rask væk kan have flere hundrede bygninger.

»Får man flere hundrede pdf-rapporter og skal taste manuelt ind, hvor der er besparelsesforslag, kan vi se, at det ikke bliver anvendt i stort omfang. Så noget af det, man kunne arbejde på, er, at oplysningerne kan blive overleveret digitalt, så man kan få dem ind i de programmer, man har til det almene vedligehold. Man vil for eksempel på tværs af bygningerne kunne samle alle de forslag, der vedrører udskiftning af vinduer,« siger Allan Hansen.

»Det er ærgerligt, hvis det blot er sådan en praktikalitet, der står i vejen for, at man kan inddrage oplysningerne i sin strategi for energieffektivisering,« tilføjer han.

Lave energimærker

Tal fra Dansk Byggeri – der i går var vært ved en energikonference på Christiansborg – antyder, at især offentligt ejede bygninger har lave energimærker.

For eksempel har vel over 50 procent af daginstitutionerne energimærke E eller dårligere, mens det tilsvarende kun gælder for 38 procent af private kontor- og butiksejendomme. Dansk Byggeri angiver som en tommelfingerregel, at et energimærke fra E og nedefter indikerer, at der er et potentiale for energirenoveringer.

Men det er ikke givet, at disse tal giver et retvisende billede.

»De energimærker, man kigger på, kan være mellem syv og ti år gamle. Og mange af tingene kan være udført, uden at der er blevet lavet en opdatering af mærkerne, så det nok ikke afspejler det rigtige billede. Det er lidt trist, at man i 2017 stadig mangler et tilstrækkeligt datagrundlag,« siger teknisk konsulent Bjarne Dalgaard fra Bygningsstyrelsen som i øjeblikket er ved at afslutte fornyelsen af energimærker for styrelsens kontorejendomme i hele landet.

Energimærkningen kunne også være mere effektiv hos private virksomheder. De indgår ikke direkte i Energistyrelsens projekt, men de vil måske alligevel få udbytte af det.

»Ud fra erfaringerne i projektet bliver der udarbejdet nogle vejledninger, som også vil kunne bruges af private bygningsejere, eksempelvis i forhold til, hvordan man tilrettelægger en energimærkning fornuftigt,« siger Allan Hansen.