Mens kreditklemmen fortsat strammer hos mange mindre og mellemstore virksomheder, bliver store dele af erhvervslivet i praksis presset til at yde ekstra kredit til de store offentlige kunder. Det offentlige overskrider nemlig ofte betalingsfristerne, når regningen skal betales.

Mere end hver tredje virksomhed har problemer med regninger til det offentlige, der ikke bliver betale til tiden. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv, der har modtaget svar fra 103 virksomheder, som leverer ydelser til den offentlige sektor.

»Det er simpelthen ikke godt nok, som det er i dag. De sene betalinger kan give store likviditetsproblemer. Når vi står midt i en lavkonjunktur, hvor man ikke bare kan øge kreditten hos banken, kan det have ganske alvorlige konsekvenser,« siger direktør i Dansk Erhverv, Christian T. Ingemann.

Blandt de virksomheder, der oplever problemer, fortæller 39 procent, at det drejer sig om beløb på over 50.000 kr.

Gennem årene er andre undersøgelser kommet frem til lignende resultater, og Dansk Erhverv mener, at de sene betalinger i nogle tilfælde kan være med til at »sende virksomheder med likviditetsproblemer ud over kanten«.

Nye regler sætter grænser op

I EU har man længe været opmærksom på problemet med sene betalinger, og et nyt direktiv sætter grænser for betalingsfristerne.

1. marts i år indførte Danmark de nye regler, der betyder, at offentlig gæld skal betales efter senest 30 dage, mens private kunder og leverandører kan aftale at forlænge betalingsfristerne på op til 60 dage. Dansk Erhverv ser dog allerede tegn på, at de nye regler ikke har tilstrækkelig effekt.

»Vi taler allerede nu med mange virksomheder, der fortæller om nye aftaler med offentlige myndigheder med betalingsfrister på mere end 30 dage. Det er altså ikke godt nok,« siger Christian T. Ingemann.

Det har dog ikke været muligt at få virksomheder til at stå frem med kritik, da de fleste foretrækker et godt forhold til de offentlige kunder.

KL: Der skal betales til tiden

Den største offentlige indkøber er kommunerne, og her fremhæver Kommunernes Landsforening (KL), at man mangler viden om årsagerne til de sene betalinger. Hvis der for eksempel er angivet urealistisk korte tidsfrister eller er fejl i fakturaen, er det ikke så mærkeligt, at mange offentlige kunder overskrider fristen, fremhæver kontorchef i KLs økonomiske sekretariat, Morten Mandøe.

Derudover kan de sene betalinger også skyldes, at man i nogle tilfælde holder betalinger tilbage, hvis den bestilte ydelse ikke er i orden.

»Når det så er sagt, vil det altid være KLs holdning, at man skal betale til tiden. Jeg vil blot påpege, at der også er udfordringer på leverandørsiden, så man må være mere nuanceret i sin kritik. Vi har brug for mere viden om, hvad der er årsag til de sene betalinger,« siger Morten Mandøe.

I Dansk Erhverv medgiver man, at man ikke har afdækket årsagerne til de sene betalinger. Men man fastslår, at urealistiske korte betalingsfrister fra leverandøren næppe kan være forklaringen.

»Betalingsvilkårene bliver oftest lagt fast mellem kunde og leverandør, og ofte er vilkårene lagt fast gennem udbuddet. Ellers har man standardbetalingsvilkår, der ligger åbent fremme,« siger Christian T. Ingemann.

Han afviser samtidig, at nogle af de sene betalinger kan skyldes, at det offentlige holder på pengene, fordi man ikke har fået tingene lavet som ønsket.

»I nogle tilfælde kan man være uenige om, at leverancen er afsluttet. Men det er ikke det, som vi spørger til,« siger han.

Også problemer med private kunder

I Håndværksrådet, der organiserer små og mellemstore virksomheder, har man i lang tid forsøgt at gøre opmærksom på problemerne med betalingsfrister. Her fremhæver man, at både offentlige kunder og ikke mindst store private virksomheder, der trækker betalingen i langdrag, er et stort problem for små virksomheder.

»Vores tidligere analyser har vist, at der er problemer med både offentlige kunder og store private selskaber, der presser de små virksomheder. Det skuffer mig at høre, at der forsat er store problemer med offentlige kunder. Det er meget vigtigt, at betalingsfristerne bliver overholdt,« siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Jeppe Rosenmeier.

Håndværksrådet har tidligere fremhævet, at små virksomheder ofte må vente tre-fire måneder på at få pengene, når de har leveret ydelser for store selskaber. Den nye lov om betalingsfrister skal mindske udfordringerne, men det er endnu uvist, om loven løser problemet. Loven indeholder nemlig også afsnit om, at den private aftalefrihed mellem virksomhederne ikke må blive anfægtet.