Det klager bankkunderne over

Det kan være nyttesløst at klage over sin bank. Et stigende antal danskere gør det dog stadigvæk som følge af finanskrisen. Men hvad klager bankkunderne egentlig over, når de sender papirerne af sted til Pengeinstitutankenævnet?

Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix.
Læs mere
Fold sammen
Rådgivningsansvar er en af de mest hyppige emner sammen med krav om erstatning ved forskellige former for tab. Business.dk tager her et kig på et par af klagerne i det seneste år.

En dyr hvalp
Vi begynder ved en hundekennelsejer, der i foråret 2008 kom i kontakt med en udenlandsk køber til en hvalp. Den 21.maj 2008 indløste klageren en udenlandsk check på 5000 euro, uden at bankmedarbejderen nævnte noget om, at checken kunne være falsk eller dækningsløs. Fem dage senere indløser klageren endnu en check på 5000 euro og dagen efter en på 6000 euro.

Den 11. juni bliver de returneret på grund af falsk. Jyske Sparekasse hæver derefter 120.748 kroner på klagerens konto som dækning for checkbeløbene. Men klageren har overført checkbeløbene igennem Western Union, og har derfor lidt et tab på de 120.748 kroner.

Klager mener, at sparekassen på intet tidspunkt har anført, at checkene skulle være dækningsløse, og at de derfor har givet mangelfuld rådgivning. Sparekassen fastholder, at deres medarbejdere på intet tidspunkt har sagt god for checken, da der ikke er tale om en bankcheck. Og generelt kan man ikke vurdere om en check er falsk eller ej. Pengeinstitutankenævnet gav ikke klageren medhold.

Ex'en lænsede kontoen
Så er der den om en kvinde, hvis samlever stadig havde adgang til parrets fælles budgetkonto via netbank efter parret gik fra hinanden. I 2008 skilles parret, og på samme tidspunkt bliver klager overflyttet til en anden bank. Men i oktober 2008 spørger hun Forstædernes bank om, hvorfor hun stadig har adgang til sin netbank. Banken oplyser, at hun kan se sine konti, indtil hendes konto er opgjort.

I november indsætter banken et overskud på omprioriteringskontoen på parrets fælles budgetkonto. Men så begynder der at dukke nogle hævninger op, som er foretaget af eksmanden via netbank. Fire dage efter klager kvinden telefonisk til banken over, at manden stadig har adgang til kontoen. Men banken mener, at det er et forhold mellem hende og eksmanden.

Kvinden klager derefter til Pengeinstitutankenævnet med påstand om, at Forstædernes Bank skal betale hende 22.904,22 kroner tilbage. For hun har ikke haft mulighed for at godkende de overførsler, som manden har foretaget, selvom hun tidligere telefonisk har aftalt med en navngiven medarbejder, at alle regninger skulle underskrives af både hende og manden, før der kunne ske betaling fra budgetkontoen.

Pengeinstitutankenævnet tager klageren påstand til følge, og banken skal betale de 22.904,22 kroner til kvinden.

Glemte et felt
Til slut i detalje-hjørnet er der historien om faderen, der etablerer en konto og et depot til sin søn i juli 2008 i Danske Bank. Kontoen bliver tilføjet en klausul, som betyder, at sønnen ikke kan hæve penge fra depotet før han fylder 18 år i 2026.

Men ved oprettelsen af klausulen bliver feltet ”Arten af forevist legitimation” ikke udfyldt. Klager mener derfor, at oprettelsen er i strid med lovgivningen og derfor ugyldig.

Danske Bank besvarer hans henvendelse med oplysningen om, at der var tale om en gave. Ankenævnet mener heller ikke, at det manglende udfyldte felt er en overtrædelse af hvidvaskningsloven, og klager får derfor ikke medhold.