Regeringen åbner for, at danskerne igen kan komme ud og rejse. Fra 27. juni kommer der nye rejsevejledninger og grænselempelser. Og det betyder, at der igen kan rejses til og fra visse lande i EU- og Schengen-området samt Storbritannien.
Men regeringens udmelding om, at det højst sandsynligt igen bliver muligt for danskerne at rejse til flere populære rejsemål, bliver dog mødt med en vis skepsis i rejsebranchen. For Statens Serum Institut vil på ugentlig basis vurdere, hvilke lande det er forsvarligt at rejse til.