Det første møde med italienerne

Ole Abildgaards første møde med italienerne om investeringer i italienske vindparker er beskrevet i journalist Birgitte Erhardtsens bog "Milliardærklubben". Læs et uddrag her.

Foto: ESBEN KJAER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det første møde med italienerne Ole Abildgaards første møde med italienerne om investeringer i italienske vindparker er beskrevet i journalist Birgitte Erhardtsens bog "Milliardærklubben". Læs et uddrag her. En lørdag i maj 2006 trådte Ole Abildgaard og hans samlever, Heidi Sommer, indenfor i det mennesketomme hovedkvarter hos et af Italiens førende advokatfirmaer, NCTM i Rom. De Fem havde besluttet at investere i den italienske vindparkindustri, og Ole Abildgaard var rejst til Rom på vegne af gruppen i håb om at købe et vindparkprojekt ved byen Messina på Sicilien. Italien ydede massiv statsstøtte til vindenergi for at mindske landets afhængighed af importeret strøm, så når en vindmøllepark først var rejst, var den sikker som en statsobligation, men afkastet væsentlig højere.

At Ole Abildgaard overhovedet havde fået mødet op at stå, var et scoop, syntes han. Det var kun lykkedes, fordi han kendte den italienske advokat Federico Manili fra NCTM, som havde gode kontakter i den italienske vindparksektor. Et attraktivt udviklingsprojekt på Sicilien var i virkeligheden allerede solgt til anden side,og nu var det Ole Abildgaards opgave at få handlen omgjort uden at komme til at betale for høj en pris. Ud over Manili og ejeren af udviklingsprojektet på Sicilien, Vito Nicastri, var de to danskere sammen med en tolk de eneste deltagere i mødet, og italienerne antog uden videre, at den kønne, lyshårede Heidi Sommer var medbragt til pynt. Hvad de ikke anede, var, at Ole Abildgaards samlever var en erfaren forretningskvinde, der som uddannet tresproglig korrespondent forstod italiensk. Men det havde parret på forhånd aftalt, at de ikke ville røbe. Heidi Sommers italienskkundskaber var deres hemmelige våben i weekendens millionforhandlinger.

Mødet med sicilianeren fik med det samme de to danskere til at føle sig hensat til et Godfather-univers, og forlydender om, at Cosa Nostra mange steder havde sat sig på Syditaliens spirende vindparkindustri, fik ny næring. Sicilianeren Vito Nicastri havde samme genetiske fejl som Don Corleone i Francis Ford Coppolas legendariske film og talte med samme karakteristiske hæse stemme, da han galant hilste på Heidi Sommer. Forhandlingerne, som blev ført på engelsk, kørte natten igennem på advokatkontoret på Via Bissolati, hvor mødeværelset var det eneste, der lå oplyst i den ellers mørklagte bygning. Vito Nicastri ringede løbende til sine partnere på Sicilien og orienterede dem om udviklingen på sit hæse italiensk, uvidende om, at Heidi Sommer forstod samtalerne og dermed kunne bistå Ole Abildgaard med at navigere sig ind på sicilianerens smertegrænse. ”Jeg satser på at få tyve millioner euro, men vi går ikke en cent under femten millioner … nej, det kan du regne med. Ja, det har vi aftalt,” hvæsede sicilianeren i sin mobiltelefon.

Vito Nicastris grænse lå altså omkring 100 millioner kroner for vindparkprojektet, som lå klar med alle myndighedstilladelser til at rejse 21 vindmøller med en årlig kapacitet til at producere 42 megawatt elektricitet. Heidi Sommer oversatte lavmælt fra italiensk for Ole Abildgaard, og det lykkedes at få prisen masseret ned på de 100 millioner kroner. Det svarede til 300.000 euro pr. megawatt. Parterne aftalte så en udbetaling på 12 millioner kroner for Messina-projektet. Resten skulle falde, når byggeriet af vindparken gik i gang. Efter en hastig telekonference med Erik Damgaard, Aldo Petersen, Mark Szigethy og Peter Forchhammer hjemme i Danmark var handlen var i hus.