»Det er fredag. Hvor mange hvidhovedede havørne har vindmøller slået ihjel i dag?«

Donald Trumps udelte had rammer især én teknologi: vindmøller. Og det er ikke helt ligegyldigt, hvis republikaneren vinder præsidentvalget i USA til november.

Foto: Ethan Miller. »Vindmølleparker ser ikke blot klamme ud, men endnu værre, så er de dårlige for folks helbred.« udtaler præsidentkandidaten Donald Trump
Læs mere
Fold sammen

»Det er fredag. Hvor mange hvidhovede havørne har vindmøller slået ihjel i dag? De er en miljømæssig og æstetisk katastrofe.«

»Vindmølleparker ser ikke blot klamme ud, men endnu værre, så er de dårlige for folks helbred.«

»Ingen vil have vindmøller, de går ned over hele verden, og de har brug for massiv understøttelse – en katastrofe for skatteydere.«

Tre tweets. Tre gange 140 tegn. Ét tema. Én afsender: den amerikanske præsidentkandidat for republikanerne, Donald Trump. Vindmøller er bestemt ikke den amerikanske politikers kop te, og det bør give hovedbrud i Danmark, vurderer flere analytikere, for USA er et meget stort vindmarked, og Danmark er en meget stor vindproducent.

»Donald Trump har vist sig at være relativ stor tilhænger af kulkraft, og vi forventer helt klart, at det kan have en effekt på både havvind og landvind i USA. Vi regner dog med, at effekten vil være mindre på havvind, da udviklingen her i højere grad er drevet af politikkere på statsligt end føderalt niveau,« siger seniorkonsulent hos Make Consulting, ­Michael Guldbrandtsen.

»Jeg tror ikke, man skal undervurdere den interesse, han har i at signalere, at han vil redde kulminearbejderne og tale til den del af den amerikanske befolkning, som er beskæftiget inden for de konventionelle energiteknologier. Også selv om et stort flertal af amerikanerne ser vedvarende energi som væsentlig for landets fremtid. Indtil videre har vi hørt ham sige meget om mange ting, men spørgsmålet er, hvor højt han egentlig vil prioritere det, hvis han skulle gå hen og blive valgt.«

Den vigtige valgdag

Vindmarkedet i USA er meget vigtigt for ganske mange danske virksomheder. Særligt Vestas har i mange år haft en stor forretning i USA, men også DONG Energy har bevæget sig ind på markedet med opkøb af tre offshore-zoner langs den amerikanske vestkyst.

»Naturligvis kigger alle hen imod, hvad der sker i begyndelsen af november, hvor vi har valget. Energipolitiken inden for offshore er ikke drevet af Washington, men af de individuelle, amerikanske stater, og det giver en stabiliserende effekt, ligegyldigt hvad udfaldet af valget bliver,« siger CEO i DONG Energy Wind Power, Samuel Leupold.

Landvind er dog noget mere i risikozonen, vurderer både Michael Guldbrandtsen og ­senioranalytiker hos Sydbank, Jacob Pedersen.

»Hvis Donald Trump får magt, så er jeg ikke i tvivl om, at han lægger vindmøllemarkedet ned. Han vedkender sig ikke rigtig den globale opvarmning, og han hader vindmøller. Det er et valg, der principielt kan få stor betydning for vind i fremtiden,« siger Jacob Pedersen, der dog tvivler på, hvor meget magt Donald Trump egentlig vil kunne udøve.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at det går helt galt, for det vil kræve en stor opbakning både i senatet og i repræsentanternes hus.«

Det amerikanske præsidentvalg finder sted 8. november.