Det er de andres skyld

Foto: Bjarke Ørsted. Jens Christian Hansen, journalist og erhvervskommentator på Berlingske Business, kommenterer på Niels Valentin, Roskilde Bank og den danske banksektor.
Læs mere
Fold sammen

I en sjælden set ansvarsforflygtigelse har banktoppen i den krakkede Roskilde Bank taget opstilling ved håndvasken i et forsøg på at tørre ansvaret af på alle andre end dem selv. Forståeligt nok set ud fra et personligt motiv med håb om økonomisk overlevelse, men ganske patetisk at høre en tidligere højtgageret bankledelse i den grad skubbe ansvaret fra sig.

Det er uklædeligt, og det er med til at bære ved til den banklede, som eksploderede med finanskrisen, og som endnu uheldigvis martrer det finansielle system. Et finansielt system, som er så afgørende for sammenhængskraften i et moderne samfund og for den tillid, der pinedød er nødvendig, hvis et finansielt system skal fungere effektivt. En tillid, der helt og holdent er afhængig af ledelsen, altså de mennesker, der er sat til at forvalte dette fintfølende, finansielle system. Her har for mange fejlet i for lang tid.

Dagbladet BT har talt med den tidligere banktop i Roskilde Bank, formanden Peter Müller og topchefen igennem 29 år, Niels Valentin Hansen. Begge to bøjer de hovederne en anelse, fremstammer et fortvivlet svar om sammenbruddet i Lehmann Brothers, og at de jo ikke personligt bevilgede de kreditter, som senere trak tæppet væk under Roskilde Bank. De har ret i, at vi alle sammen i dag er frygteligt meget klogere (nogle vil kalde det bagklogskab), og de har såmænd også ret i, at andre banker fejlede, samt at røsterne fra hverken Finanstilsynet eller Nationalbanken var til at høre på det tidspunkt.

Men det fritager ingenlunde toppen i Roskilde Bank. Undskyldninger har vi ikke brug for, det kan hverken aktionærerne eller samfundet som sådan bruge til noget som helst. Det er imidlertid foruroligende, at ellers kyndige mennesker med så stor magt ikke begriber eller forstår det ansvar, de har haft i hænderne.

Andre bankledelser, som eksempelvis i krakkede EBH Bank og den tidligere topdirektør i den ligeledes krakkede Amagerbanken, Knud Christensen, har også lagt skylden for nedturen på alle andre end dem selv. Det kunne tyde på, at man internt i bankverdenen, velsagtens i brancheorganisationen Finansrådet, har brug for en intern drøftelse af, hvad der i grunden er godt bankhåndværk, og hvad der er en bankledelses helt konkrete ansvar.

Man kan jo i en stille stund undre sig over, at så mange ejendomsfantaster søgte netop til Roskilde Bank, EBH Bank og Amagerbanken. Måske fordi de ikke var velkomne i Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord, Ringkjøbing Bank etc. Måske man i disse banker ikke kunne se det geniale i at skaffe årlige udlånsvækster i banken på 20, 30 eller 40 procent uden en vis sikkerhed for kreditterne. Altså det, der går under betegnelsen almindeligt, solidt kredithåndværk.

Nu kommer så oprydningen. Bagmandspolitiet har frafaldet de strafferetlige sager mod ledelsestoppen i Roskilde Bank. Det er ærgerligt. Også en banktop, der har fejlet, har selvfølgelig krav på normal retsbeskyttelse. Men aktionærer og det samfund, som er trådt til, har ligeledes krav på at få afklaring hos en domstol om, hvorvidt det dårlige bankhåndværk var så grelt, at der ville kunne placeres et ansvar. Nu fader det ansvar ud.

I stedet får vi en civilretslig sag med samlede erstatningskrav mod Roskilde Bank-ledelsen og revisionen for op imod en mia. kr. Juraen må nu tale og dermed lægge retningslinjerne mange år ud i fremtiden for, hvad der er godt bankhåndværk, og hvad der ikke er. Forhåbentlig fader ikke også denne juridiske stillingtagen ud i ingenting.