Det er blevet dyrt at have noget at læse i

Mens oplagene smuldrer, har danske mediehuse skruet prisen på aviser og tidsskrifter dobbelt op i forhold til forbrugerpriserne generelt. Dødens gab, kalder man det i mediebranchen, hvor flere nu vil lægge låg på priserne.

Det er blevet dyrt at holde avis og købe ugeblade eller månedsmagasiner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Brasen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er blevet dyrt at holde avis og købe ugeblade eller månedsmagasiner.

Mens varer samlet set er blevet 22 procent dyrere siden år 2000, så er priserne på tidsskrifter og aviser ifølge nye tal fra Danmarks Statistik steget med 51 pct.

»Fy for pokker,« lyder rygmarvskommentaren fra Peter Orry, adm. direktør på JydskeVestkysen. Ham vender vi tilbage til, for som en af de få har han tidligt vredet prisskruen den anden vej. Sune Aagard, partner hos medieudviklerne Kontrabande, har en forklaring på prishoppet:

»Hvis man henter sine indtægter altovervejende fra bladsag og annoncer, og kan se, man er på røven rent ud sagt, så er prisen typisk den knap, man skruer på for at holde indtjeningen.«

Læs også: iPad-magasiner bliver dyrere end på tryk

Det er sket sideløbende med en brat oplagsnedgang for de fleste tryksager.

Mediefolk taler om »dødens gab« – den nedadgående oplagskurve som hajens underkæbe, de stigende priser som overkæben. »Man kan ikke bare tillade sig i den grad at blive dyrere – uden konsekvenser,« fastslår Preben Sepstrup, forsker i medieøkonomi. Pål Thore Krosby, adm. direktør i Aller Media, hæfter sig ved, at »Allers magasiner og ugeblade har fulgt prisudviklingen på bladmarkedet generelt.«

Hans kollega hos magasinkoncernen Bonnier, vurderer dog, at toppen nu er nået.

»Jeg tror ikke, du vil se prisstigninger over inflationen de kommende år. Snarere på niveau eller lidt under,« siger viceadm. direktør Jens Henneberg og henviser til, at konkurrencen fra især gratis indhold på nettet vil lægge låg på priserne.

Også koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, forudser prisstop:

»Vi tror ikke på, vi kan tage prisskruen ret meget længere. Det vil markedet ikke acceptere. Der er behov for at få andre indtægter end de traditionelle,« siger hun.

Læs også: Politikere tør ikke revolutionere mediestøtten

Som når Berlingske laver et betalingsprodukt på nettet, kaldet ugen.dk. Når Aller sælger bøger, kalendere og events med deres magasiner. Eller når Ude og Hjemme tilbyder Anna Pihl-serien til 42 kr. stykket.

»Men generelt er man ikke nået så langt i danske medievirksomheder,« siger Sune Aagaard fra Kontrabande og henviser til Washington Post, som får 60 pct. af deres indtægter ikke ved at sælge aviser, men ved at sælge uddannelser. I Danmark er bladsalg stadig kernen i mediehusenes indtægter.

Stop på prisskruen

I det vestjyske er man gået en anden vej.

»Vi har analyseret, hvorfor folk siger avisen op, og der ved vi, at prisen i de seneste år er blevet den største årsag,« fortæller Peter Orry fra JydskeVestkysen. Sidste år sad han med en tegning af dødens gab foran sig og indså, at regionalavisen måtte fastfryse prisen på helårsabonnementer for ikke at blive opslugt. Samme pris i 2010 som i 2009. Og for nylig besluttede man, at avisen også næste år skal koste det samme. Effekten?

»Vi kan se, at oplagsfaldet flader ud. Fra en tilbagegang på seks til otte pct. til de seneste tal, der sagde minus en pct. Om de to ting hænger sammen, who knows, men jeg er sikker på, at det spiller ind,« siger Peter Orry.

Han fortæller, at indtjeningen har ligget stabilt på trods af prisstoppet. Alligevel har det vækket undren i branchen:

»Mange har kigget på os og tænkt, hvad pokker har I gang i. For der har været den her indlejrede mekanisme i prissætningen, at den år for år er steget mere end de øvrige priser i samfundet.«

Læs også: Danske dagblade er nordiske mestre i oplagssvind

På JydskeVestkysten vokser man som de fleste andre mediehuse stort på nettet og nye medier. Men som Peter Orry siger:

»Ingen ved endnu, om nye medier vil kunne erstatte det hul, som færre abonnenter efterlader. Men vi har ikke tænkt os at vente på svaret. Vi er nødt til at gøre noget for det, som vi hviler på, nemlig vores bladsalg.«