Det digitale Danmark skal række ud efter stjernerne

Den næste køreplan for digitalisering af Danmark skal være klar til sommer, og denne gang skal den tænke erhvervslivet med ind og blive en samfundsstrategi med store ambitioner, der rækker ud i verden, mener erhvervsfolk.

Den nuværende digitaliseringsstrategi har særligt fokus på bedre brug af IT i sundshedsvæsnet og i skolerne. Her er finansminister Bjarne Corydon sidste år på besøg på Kongehøjskolen i Aabenraa, der i 3.-4. klasse bruger IT overalt i undervisningen, hvor det er muligt: dansk, engelsk, matematik, musik og natur/teknik. Her giver han nogle fif ved den digitale lommeregner, som er projiceret op på klassens digitale tavle. Foto: Thomas Breinstrup Fold sammen
Læs mere

»Man skal ikke løse visionen på fire år, men det kræver, at man fastlægger den strategiske retning. Vi skal række ud efter stjernerne! Vi har i Danmark gjort det skidegodt, og det kan vi blive ved med at gøre. Men der skal spilles efter et lidt andet nodeark, og der er nogle kræfter, der skal mødes og være sammen om at løfte dette. Vi har alle mulighederne.«

Staten, kommunerne og regionerne slipper ikke over for Ejvind Jørgensen af sted med noget, der ikke sætter en dansk mand på Månen – i overført betydning – når den nye, fælles køreplan for den videre digitalisering af Danmark i 2016-2019 senest til sommer skal være klar. Han er direktør i Rambøll Management Consulting, som i august for 19. gang udgav den største kortlægning af det offentlige og erhvervslivets brug af teknologi, »IT i praksis«, og formand for tænkeprojektet Danmark 3.0.

»Da man 1. november 2013 gjorde det obligatorisk for alle virksomheder at kommunikere digitalt med det offentlige, tænkte man kun på, at »vi kan spare X millioner, den tager vi, for vi er Finansministeriet«. Man tænkte ikke, hvor man kunne rykke Danmark fremad og udnytte chancen. Vi har ikke råd til at have en enøjet strategi. Vi har en historisk mulighed for at kunne give den et ordentligt spark og knække kurven. Vi skal sætte manden på Månen denne gang,« fastslår Ejvind Jørgensen.

Gør det til samfundsstrategi

Den nuværende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi – den store køreplan for det offentlige – udløber med udgangen af 2015. Derfor skal en ny forhandles på plads senest til sommer, hvor statens budgetaftale med kommuner og regioner skal foreligge. Pengene til den fortsatte digitalisering trækkes nemlig i bloktilskuddet til kommuner og regioner, og styringen af pengene overlades til staten, som også selv skal spytte i bøssen.

I Dansk Industris branchesamarbejde mellem IT-, tele- og kommunikationsvirksomheder, ITEK, sidder siden 1. maj Adam Lebech i direktørstolen. Han var forinden daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers digitaliseringschef og har som embedsmand været med til at udarbejde alle de hidtidige, firårige køreplaner siden 2001.

Og han er helt enig med Ejvind Jørgensen:

»Man skal passe på, at den nye plan ikke kun fokuserer på den offentlige sektor. Den skal bredes ud som en samfundsstrategi. Hvad betyder det for virksomhedernes vækstmuligheder? Hvad med områder som den smarte by og det smarte samfund? Strategien skal se alt i en sammenhæng, så det ikke kun er de traditionelle områder. Den skal være en samlet digitaliseringsindsats for samfundet,« siger Adam Lebech.

De første udmeldinger fra regeringen vil komme, når den længe ventede vækstplan skal fremlægges til november.

»Vi regner med, at regeringen har lyttet. Vort hovedfokus er at få tænkt erhvervslivet langt mere ind. Det manglede i den seneste strategi, og det sås, da digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige i 2013 blev obligatorisk. Hovedfokus lå på, at myndighederne kan sende til virksomhederne og spare penge, men man glemte at lave en brugervenlig løsning og at involvere virksomhederne, så løsningerne passede til deres behov. Det var enormt besværligt at oprette og bruge digitale postkasser. Nu vil vi inviteres løbende og drøfte tiltagene, så det ikke bare bliver en lukket forestilling for regeringen, kommunerne og regionerne,« siger Adam Lebech.

Milliardbesparelser i udsigt

Bliver den næste plan mere konkret?

»Ja, det tror jeg. Det er rigtigt vigtigt at holde fokus på, hvilke visioner og målsætninger vi skal nå. Regeringen skal sætte ambitiøse målsætninger om udbredelse af teknologier, f.eks. inden for telemedicin. Regeringen skal spare 12 milliarder kroner frem til 2020. Det er derfor fornuftigt at finde nogle af dem på digitalisering og frigøre dem til andre formål,« siger ITEK-direktøren.

Og der er lagt op til en bredere satsning denne gang, siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, som koordinerer digitaliseringen af Danmark

»Det er endnu meget tidligt i processen, men selvfølgelig lytter vi og ved, at forventningerne til næste digitaliseringsstrategi er store. Overgangen til digital post 1. november vil få borgernes forventninger til servicen til at stige. Vi har flyttet hegnspælene rigtigt meget, og der er allerede meget store projekter i gang. F.eks. er kommunerne via deres fælles IT-selskab Kombit i gang med store anskaffelser, og regionerne omlægger deres elektroniske patientjournaler. Jeg er enig i, at digitaliseringen griber ind i alle sektorer og i samfundet, og at den har et væsentligt element af vækst ved at give bedre betingelser for virksomheder og til skabelsen af nye jobs. Derfor vil sigtet i den nye strategi blive bredere end tidligere,« siger han.

Ejvind Jørgensen fra Rambøll fremhæver den britiske digitaliseringsstrategi.

»Her gør man det netop til en samfundsstrategi. Herhjemme skal vi tilsvarende tænke udefra og ind, så vi ikke kun løser problemer internt i det offentlige men i den samlede værdikæde. Der er intet i vejen for at have ambitioner, strategiske målsætninger og gå efter gevinsterne, hvis man fortæller, hvad borgere og virksomheder får ud af det. Hvis stat, kommuner og regioner forfølger samme lysprik, ved den private sektor, hvad de skal levere, og så er det lettere at forandre tingene. Det er det utroligste, man kan få mennesker til at gøre, hvis de bare ved hvorfor,« lyder hans opfordring.