Det bliver en jul på klods

Flere danskere finansierer hverdagen med forbrugslån, og tendensen peger i retning af en jul på kredit

Foto: ODD ANDERSEN
Kort eller kontant?

Danskerne vælger i stigende grad at finansiere hverdagen med kontokort og dyre forbrugslån, og der er udsigt til, at mange vælger at købe årets julegaver på købekort og kontokort.



Ifølge tal fra Danmarks Statistik har danskerne en samlet kontokortgæld på 6,89 mia. kroner i tredje kvartal i år i forhold til 6,68 mia. kroner sidste år. I årets to første kvartaler var udlånene på kortene oppe at røre 7,06 mia. kroner, hvilket også er højere end de første seks måneder sidste år - og som ligner niveauet i midten af 2007, året inden finanskrisen brød ud.

Med de seneste tal in mente vurderer økonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen, at der er udsigt til, at flere danskere i år vil købe julegaverne på de dyre kontokort.

"Når der er begrænset adgang til kreditter og bankerne lukker ned, så er der til gengæld nem adgang til de hurtige lån. For mange vil det være optimalt at trække på kassekreditten, men det kan man ikke, hvis banken siger nej. Med de hurtige lån kan det blive en sneboldeeffekt, hvor man får opbygget en stor gæld," siger han til Business.dk.

Han pointerer, at de dyre forbrugslån måske nok giver mulighed for at købe gaver og julemad her og nu, men at det på den lange bane lægger en dæmper på forbruget, fordi lånene er så dyre at slippe af med igen.



Morten Bruun Pedersen anbefaler alle, der overvejer et forbrugslån, at læse betingelser og fæstne blikket på ÅOP'en - den årlige omkostning i procent, der kan variere fra et par procent og helt op til 30. Og så skal man kigge på stiftelsesgebyret, afdragsordningen og konsekvenserne, hvis ikke man betaler som man skal, minder han om.

"Det kan få rimelig store konsekvenser, hvis man ikke betaler, så man skal lige tænke sig om. Man skal ikke undervurdere RKI, for så kan det være svært at få et dankort. Det kan så igen betyde, at du ikke kan betale ved nogle billigere telefonselskaber, ligesom du ikke kan købe billigere ind på nettet, og hos nogle forsikringsselskaber bliver forsikringerne dyrere, fordi du står i RKI," vurderer han.



Forbrugerrådet arbejder for en model, hvor der bliver lagt et loft for, hvor stor den årlige omkostning i procent må være på forbrugslånene. Det har man set i andre lande, og blandt andet har Holland et sådant loft. Ifølge Morten Bruun Pedersen kunne et sådan loft følge en gennemsnitsrente og et tillæg, men rådet har endnu ikke lagt sig fast på en færdig model.