Desperate barer, restauranter, fodboldklubber, spillesteder og biografer i opråb til Christiansborg: »Jeg ser simpelthen frygt i folks øjne«

Aktører fra den mere og mere desperate oplevelsesindustri indrykker onsdag et fælles opråb i landets største aviser og advarer om, at de finder danskernes mentale sundhed truet. De bønfalder Christiansborg om samarbejde om restriktioner og langsigtede planer.

Onsdag indrykker aktører fra oplevelsesindustrien et fælles brev i landets store dagblade. Fra venstre: Peder Blak, Old Irish Pub, Esben Marcher, Dansk Live og Lasse Wiwe, Cocks & Cows. De vil gerne inddrages i løsninger i forbindelse med coronarestriktionerne – både af hensyn til branchernes økonomi og danskernes mentale helbred. Asger Ladefoged

»Kære politiske beslutningstagere. Danskernes mentale sundhed er truet.«

Sådan lyder et fælles opråb, der onsdag indrykkes i de trykte udgaver af Berlingske, Børsen, Information, Jyllands-Posten og Politiken, ligesom det også vil blive sendt til alle landets folketingspolitikere.