Designere har succes med nye partnere

Danske virksomheder, der finder partnere, hvor ingen havde ventet det, klarer sig godt. Montana, Libratone og Kvist er gode eksempler. Men ikke alle kan være med, siger forskere.

Joakim Lassen (th.) og Carsten Thinggaard gjorde sig mange overvejelser inden de udviklede det Montana lydsystem, der har give møbelproducenten en helt ny possition på markedet. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere
For tre år siden introducerede den velkendte danske møbeldesign-virksomhed Montana særlige højttalere, som passede ind i virksomhedens kvadratiske reolsystem. Højttalerne brugte Montana-reolerne som kabinet og var en pæn succes. Men heller ikke mere.

Det fik Joakim Lassen, kreativ direktør i Montana, den virksomhed hans far, Peter Lassen, har grundlagt, til at tænke nye tanker.

Højttalerne blev solgt sammen med Montanas reoler i møbelforretninger, men møbelforretningernes ekspertise over for kunden er design, ikke lyd. Derfor slog højttalerne heller ikke helt an. Kunden skulle ud og finde lydsystemer, der passede med Montanas højttalere. Skulle højttalerne for alvor blive en succes i den salgskanal, som Montana har valgt at satse på, måtte man gøre det muligt for møbelhandlerne at gøre salget færdigt.

Derfor skulle der noget mere til. Dette mere blev udviklet i et samarbejde med Carsten Thinggaard, lydekspert og velkendt udvikler inden for den danske hi-fi-industri – i dag med sit eget firma, Point Source Acoustics.

Thinggaard havde også stået for udviklingen af Montanas højttaler. Nu kom der en sound unit ud af samarbejdet. Der er tale om en indbygget forstærker og DAB-radio med trådløs streaming af musik/lyd fra computer, smartphone, tablet og TV.

Med sit initiativ brød Montana med den traditionelle værdikæde inden for møbelbranchen.

Montana leverer nu også et digitalt lydsystem. Det markedsføres kraftigt og tegner ifølge Joakim Lassen til at blive en stor succes.

Montanas eksempel er bare et blandt flere på, at danske designvirskomheder i de senere år har brudt med den klassiske værdikæde fra design/produktudvikling over produktion til markedsføring/salg ved at indgå overraskende samarbejder med nye alliancepartnere i andre brancher.

Merværdi og øget indtægt

Derved formår virksomhederne at skabe en højere værdi af deres produkter og dermed en øget indtjening. De positionerer sig stærkere over for kunderne og får ofte også succes på eksportmarkederne.

Det er ikke første gang, Montana bryder med den traditionelle værdikæde og indgår dybe partnerskaber med andre omkring design og produktudvikling. Sammen med VVS-grossisten Brdr. Dahl og kædens boligtilbehørs-butikker har man bl.a. udviklet en serie badeværelsesmøbler i Montana-design. Alligevel har introduktionen af det nye soundsystem i Montana-regi krævet store overvejelser.

»Vi har da tænkt over, om vi skulle indlede et samarbejde med B&O eller andre kendte mærkevareproducenter inden for lyd. Men vi nåede frem til, at vi skulle arbejde med en partner, der kun arbejdede for os, så vi ikke skulle tage for mange uvedkommende hensyn i vores produktudvikling,« siger Joakim Lassen.

I processen har Montana også måttet overveje om soundsystemet kunne markedsføres i elektronikfaghandlen – f.eks. i Fona, Expert eller HiFi-klubben.

»Men her er man så optaget af teknik, at det, vi stadig først og fremmest sælger, design, træder i baggrunden.«

En anden overvejelse, Joakim Lassen har haft, er, om Montana sammen med et lille firma som Point Source kunne udvikle en lydenhed, der er fremtidssikret mod de teknologiskift, som man løbende ser inden for branchen.

»Vi har fravalgt, at enheden skulle have direkte adgang til internettet. Adgangen sker via telefoner, computere eller tablets. Det er for at gøre den så enkel som muligt. Vi ved jo heller ikke, hvad man vil bruge om tre år – om f.eks. Spotify til den tid stadig er det helt store.«

Al produktion lagt ud

Det er ikke alene på design og produktudvikling, designvirksomheder med fordel kan bryde værdikæden.

Det kan også ske på produktionssiden. Det er Libratone et eksempel på. Libratone har udviklet særlige bærbare trådløse højttalere – oprindeligt baseret på Apples Airplay- teknologi. De kan streame musik trådløst, uden traditionel Wi-Fi-tilslutning eller anden form for installation. De kan nu også bruges på Android- og Windows Phoneplatformene.

Hele produktionen er outsourcet til den globale fremstillingsvirksomhed Flextronics.

Hidtil har Libratone fået højttalerne produceret i Indonesien, men nu vil produktionen foregå fra Flextronics fabrikker i Ungarn.

Det er der ifølge adm. direktør Tommy Andersen flere årsager til:

»Vi vokser hurtigt og har brug for at skalere vores produktion op i et helt nyt plan på kort tid for at følge med efterspørgslen. Halvdelen af vores salg ligger i Europa. Med de stigende fragtpriser og omkostninger i Asien kan det efterhånden bedre betale sig at producere i Østeuropa,« forklarer Tommy Andersen.

Han tilføjer, at Libratones kompetencer er lyd, design samt marketing og salg – ikke produktion. Derfor er produktionen lagt ud. Et tredje eksempel på en virksomhed, der bevidst arbejder med at omskabe værdikæden, er møbelproducenten Kvist Industries i Årre ved Esbjerg. Her er det den del af værdikæden, der vedrører salg og marketing. Foruden i Esbjerg har Kvist Industries fabrikker i Slovakiet og i Letland.

Virksomheden købte i 80erne FDBs gamle møbelfabrik i Tarm, der havde produceret de velkendte FDB-møbler helt tilbage fra 40erne – designet af kendte arkitekter som Børge Mogensen, Jørgen Bækmark, Poul Volther og Ejvind Johansen. I august i år blev fire modeller af de berømte »pindestole« sat til salg i Superbrugsen og på hjemmesiden Coop.dk.

Mere end 10.000 enheder er solgt, og Kvist Industries har faktisk haft svært ved at følge med produktionsmæssigt.

»Tilbage i 90erne forsøgte vi at relancere pindestolene, men tiden var ikke moden. Det mente vi, den var nu, og det gjorde Coop også. Det er der kommet et spændende samarbejde ud af,« siger salgsdirektør Michael Kvist, der er medejer af virksomheden, som han sammen med sin bror overtog fra sin far for 15 år siden.

»Hos os tænker vi hele tiden på, hvordan vi kan udvikle og placere os bedre i værdikæden. Det handler om at blive systemleverandør og finde de rigtige samarbejdspartnere,« forklarer han.

»I gamle dage var vores kunder andre møbelfabrikker. Vi producerede typisk et parti armlæn til stole efter kundens specifikationer. I dag vil vi gerne være original designmanufakturer – en producent, der fremstiller originalt design, som vore kunder – typisk designvirksomheder – har udviklet i samarbejde med os. Vi ved alt om, hvordan møbler kan produceres optimalt, når design og produktion er koordineret på den rigtige måde,« siger Michael Kvist. Foruden Coop har Kvist i dag et integreret systemsamarbejde med den stærkt fremadstormende danske møbeldesign-virksomhed Hay. Andre kendte kunder er Fredericia Furniture og Fritz Hansen Møbler.

Ikke alle kan være med

De tre eksempler viser, at nye måder at sammensætte værdikæder på, virker. Hvis alle danske virksomheder gjorde det samme, var vi bedre stillet i Danmark. Hvorfor sker det så ikke? Det er der ifølge Kim Sundtoft Hald, lektor på CBS, institut for produktion og erhvervsøkonomi, flere årsager til:

For det første kræver det, at virksomheden ikke har kompetencer, produkter eller ydelser, der er nemme at kopiere.

For det andet er det nødvendigt, at produktet eller ydelsen i køberens øjne ikke nemt lader sig erstatte af noget helt andet, der tilfredsstiller det behov, køberen har. For det tredje er det nødvendigt, at de underliggende kompetencer og de produkter eller ydelser, man udvikler, ikke umiddelbart kan overføres til en anden virksomhed og blive produceret der.

»For at få udbytte af at bygge en værdikæde op på en ny måde, skal man selv være i besiddelse af unikke kompetencer og processer. Det er langt fra alle virksomheder, der har det. Derfor ser man ikke så mange eksempler på radikal værdikædeudvikling, som man kunne ønske sig«, forklarer Kim Sundtoft Hald.