Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Designeren Benedikte Utzon har nu fået endnu et skud i bøssen i kampen for at få lov til at bruge sit eget navn erhvervsmæssigt. Sø- og Handelsretten afgjorde ellers før jul, at varemærket »Benedikte Utzon« tilhører en anden.
Sagen tager sit udspring i, at Benedikte Utzon A/S gik konkurs for nogle år siden. I 2012 overdrog konkursboet designvirksomheden til virksomheden Topbrands, som er ejet af Lasse Skaarup Jensen.
»Jeg har det forfærdeligt. Jeg har tusinde følelser. På mine egne vegne er jeg sindssygt ked af det, og jeg synes, det er svært. Det er bare kold business, at et andet menneske på helt lovlig vis kan købe en andens navn. Og jeg kan næsten ikke tage det,« sagde Benedikte Utzon til BT i december.
Da Benedikte Utzon gik konkurs, blev hun tilbudt at købe sit brand tilbage for 20.000 kroner. Men da designeren netop havde forladt sin mand gennem 17 år og stod alene med parrets fem-årige datter, havde hun ikke råd til at købet navnet tilbage. Derfor blev navnet opkøbt af Lasse Skaarup, der er indehaver af tøjvirksomheden Topbrands.
»Folk kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke bare købte det tilbage, men der er jo en grund til, at man er gået konkurs. Jeg fik navnet tilbudt for 20.000 kr., men det kunne jeg ikke betale. Jeg ville gerne købe navnet tilbage efter nogle måneder, men da var det solgt,« fortalte hun til BT.
Efterfølgende stiftede hun anpartsselskabet Est. 1995. Men fordi hendes navn indgik i mærket, valgte Lasse Skaarup sidste år at indlede en civil sag mod den 50-årige designer, fordi han mente, at hun havde overskredet varemærkerettighederne.
»Stik imod alle regler og rettigheder, er hun begyndt at bruge sit eget navn igen. Men hun ved jo godt, det er solgt,« udtalte Lasse Skaarup dengang til Børsen.
Efterfølgende vandt han sagen i Sø- og Handelsretten over Benedikte Utzon, som altså nu får en ny chance i Højesteret.