Derfor vil SAS-bossen bruge »Ryanair-finten«

For SAS’ adm. direktør, Rickard Gustafson, er den omdiskuterede udflagning af fly et spørgsmål om selskabets fremtidige eksistens. Det er blevet kaldt »Ryanair-metoder«, men topchefen afviser, at SAS bruger så kontroversielle metoder som det irske selskab.

SAS-topchef Rickard Gustafson vil søge nye veje for at sikre fremtiden for det skandinaviske luftfartsselskab. Det skandinaviske flyselskab varsler nemlig med planer om at flytte nogle operationsbaser til udlandet og hyre lokal arbejdskraft til sine afgange for at spare nogle af de høje, skandinaviske lønninger.Foto: Asger Ladefoged
Læs mere
Fold sammen

Hej då!« lyder det fra de smilende SAS-ansatte, da de tager afsked med passagererne i den nye Airbus 320neo, der netop er landet i den sneklædte Arlanda-lufthavn i Stockholm. Den svenske afsked vil man også kunne få på et SAS-fly i fremtiden, men formentlig i mindre grad end i dag. Det skandinaviske flyselskab barsler nemlig med planer om at flytte nogle operationsbaser til udlandet og hyre lokal arbejdskraft til sine afgange for at spare nogle af de høje, skandinaviske lønninger.

En halv time fra Arlanda, i Stockholmbydelen Solna, sidder Rickard Gustafson. Han er adm. direktør i SAS og arkitekten bag planerne om at få mere udenlandsk arbejdskraft på de blå-hvide fly. Det er ifølge SAS-direktøren bidende nødvendigt, hvis selskabet skal kunne konkurrere på et presset luftfartsmarked i fremtiden.

»Hvis ikke vi kommer igennem med det, så har vi ikke nogen langsigtet fremtid. Kunderne vil kun betale nogle få hundrede kroner for at flyve. Og hvis en spiller i markedet ikke vil tilpasse sine omkostninger, så prisen kan retfærdiggøres, så vil det gå galt på et tidspunkt. Så vi er nødt til at gøre det her. Det er et langsigtet og eksistentielt spørgsmål for os. Vi er nødt til at være konkurrencedygtige, for ellers bliver vi overhalet,« siger Rickard Gustafson.

Kontroverser og nye strukturer

SAS præsenterede tirsdag sit årsregnskab, der viste et overskud før skat på omkring en mia. danske kroner. Men det indeholdt også en forøgelse af det igangværende spareprogram fra 800 mio. svenske kroner til 1,5 mia. i perioden 2017-2019.

Disse besparelser er dog ikke nok, og derfor afsøger SAS nu muligheden for at lade nogle af sine europæiske afgange mellem for eksempel London og Stockholm flyve med britisk personale. Det vil give en lønbesparelse på omkring 40 procent.

»Ryanair-metoder« blev det kaldt af arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Og selv om Rickard Gustafson godt kan forstå, at hans strategi ses som kontroversiel, mener han, at nuancerne mangler.

»Du har ret i, at det på sin vis er kontroversielt, men vi må se det fra flere vinkler. Jeg mener personligt, at nogle af vores konkurrenter bruger meget kontroversielle strukturer, hvor medarbejderne bor i ét land, opretter deres eget selskab på Kanaløerne for at undgå socialbidrag og skatter, er ansat af et vikarbureau fra et tredje land, og så ligger flyselskabet i et fjerde land. Men vi behøver ikke gå ned ad den vej. Og jeg er enig i, at det er noget, som politikere må tage stilling til, om det er okay eller ej,« siger Rickard Gustafson.

»Jeg kan forstå, at de strukturer er kontroversielle. Men jeg synes ikke, det er så kontroversielt, hvis vi siger: Som i enhver anden global industri har du engang imellem forretning i udlandet, og så hyrer du medarbejdere i udlandet, hvor du har din forretning. Så hvis vi placerer nogle få fly i en base i Europa, og så ansætter folk på det lands termer, er det så overhovedet så kontroversielt? Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste skandinavisk selskab med operationer uden for Skandinavien, som ikke ville gøre det samme. Det er helt ligetil: Vi vil have folk ansat i de lande, hvor vi opererer.«

Håb om fordragelighed

Rickard Gustafson kan endnu ikke sætte tal på, hvor stor en del af SAS’ operationer, der kan tænkes at rykke til udlandet. Det skal SAS selv først til at se på, siger han.

Først henimod den anden halvdel af 2017 kan SAS blive mere specifik, og så skal kampen for alvor tages op mod lavprisselskaberne som Norwegian, Ryanair og Easyjet.

Fagforeningerne har haft blandede erfaringer med lavprisselskaberne, hvor Easyjet har overenskomster, mens Ryanair har ligget i konflikt.

SAS har gennem årene gennemført store omlægninger af sit personales arbejdsvilkår. Og selv om der har været arbejdsnedlæggelser, er det gået relativt godt. Rickard Gustafson håber, at en eventuel udflagning af nogle af SAS’ fly kan klares i fordragelighed også.

»Lad mig sige det på denne måde: Vi deler alle den passion og ambition for at skabe et succesrigt og bæredygtigt SAS, og det er et godt udgangpunkt for at finde fælles fodslag. Og så er det ikke første gang, at vi er tvunget til at lave aggressive transformationer for at holde forretningen kørende. Og for det meste – ikke 100 procent, men for det meste – har vi gjort det uden kampe mellem fagforeningerne og ledelse. Jeg har tiltro til, at vi kan gøre det samme i fremtiden.«