Derfor vil dansk biotekkomet børsnoteres i USA

Det danske biotekselskab Genmab vil ud over at være noteret på den danske fondsbørs nu søge om en notering på Wall Street. Det er der to forklaringer på, vurderer analytiker.

Direktør for det danske biotekselskab Genmab, Jan van de Winkel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Sent tirsdag aften meddelte det danske biotekselskab Genmab, at selskabet vil børsnoteres for anden gang. Denne gang på Nasdaq i USA.

Selskabet har derfor indsendt en ansøgning til de amerikanske børsmyndigheder om notering af såkaldte "American Depository Shares" (ADS) og har samtidig hyret investeringsbankerne Bank of America-Merrill Lynch, Morgan Stanley og Jefferies til at få det til at ske.

Men hvorfor nu det?

Genmab er allerede noteret i København og oplever stor vækst båret frem på ryggen af kræftmidlet Darzalex' succes. I 2018 steg omsætningen 28 pct. til tre mia. kr og driftsresultatet endte på 1,3 mia. kr.

En børsnotering på den anden side af Atlanterhavet handler primært om ting, vurderer senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank. Adgang til amerikanske, risikovillige investorer og et større kapitalberedskab, der ultimativt kan gøre Genmab mere uafhængig af partnere.

Vi begynder med det sidstnævnte punkt. Han vurderer, at den amerikanske børsnotering kan kaste i omegnen af tre mia. kr. af sig.

Ifølge Søren Løntoft Hansen har Genmab allerede en stærk likvidbeholdning, der er blevet oparbejdet hen over årene gennem indtægter fra Darzalex og de har fortsat udsigt til et stærkt salg, men fremtiden kan byde på et større behov for kapital.

»Det er ikke sådan, at Genmab står og mangler penge lige nu og her. Men det ligner, at selskabet godt vil sikre en form for beredskab. Der kommer flere og flere midler ind i den kliniske pipeline, og derfor kan Genmab om nogle år godt stå i en situation, hvor selskabet skal bruge mere likviditet,« siger han.

Mere uafhængighed

Når han taler om pipeline, handler det om de produkter, som er ved at blive udviklet. Og Genmab har rent faktisk gang i en helt del, og derfor skal der også bruges penge til at tage de kommende produkter så langt som muligt selv, før selskabet indgår partnerskaber.

»Jo længere du som selskab er uafhængig af en partner, jo større andel får du også af salget,« forklarer han

Det handler ganske enkelt om uafhængighed. Med Darzalex, Genmabs nuværende salgssucces, har det danske biotekselskab ingen indflydelse på hverken salg eller marketing, da det er lagt i hænderne på den amerikanske partner Janssen Biotech. Dermed er andelen af salget også markant mindre.

For topchef Jan van de Winkel har det længe været en klar vision, at selskabet inden 2025 får sit eget produkt på markedet ud fra den definition, at selskabet ejer mindst 50 procent af rettighederne til produktet. Dermed er der også behov for at have et solidt kapitalberedskab, hvis flere produkter modnes hurtigere end forventet, så selskabet netop ikke er tvunget til at finde en partner for tidligt.

De risikovillige amerikanere

Et andet element i den amerikanske børsnotering skal ses i lyset af de investorer, som hersker på de amerikanske børsmarkeder.

»Der er ingen tvivl om, at det amerikanske børsmarked har investorer, der har fingrene dybt, dybt nede i biotech og som kender risikoen ved at investere i den sektor og måske er villig til at prissætte Genmab ud fra selskabets pipeline og ikke udelukkende ud fra Darzalex. Man appellerer altså til nogle mere risikovillige investorer, der kender det her marked rigtig godt og samtidig ønsker Genmab måske en lille ændring i investorbasen,« siger han.

Om de amerikanske investorer er klar til at bide til bolle, må tiden vise. Men Søren Løntoft Hansen føler sig ret sikker på, at de amerikanske investorer ikke er helt uinteresserede.

»Man laver ikke sådan en notering, hvis man ikke har haft en dialog med investorerne. Så der er nok nogle, der har sagt, at det her kunne være en godt idé,« slutter han.