Derfor venter eksperterne inflation

Den lave inflation gennem det seneste halvandet års tid kom, fordi det hele tiden var muligt at outsource til lavtlønslande. Men nu er de muligheder ved at være udtømte. Samtidig kører seddelpressen for fuld tryk.

Læs mere
Fold sammen
Det kan lyde som sort snak, når økonomerne på én gang frygter deflation nu og høj inflation bagefter – måske endda hyperinflation. Men der er gode forklaringer på det.

Lige nu prøver regeringer og centralbanker febrilsk at blødgøre verdensøkonomiens landing. Enorme formuer bliver postet ud i samfundet i form af krisepakker, og centralbankernes rentesatser nærmer sig nul. I USA er man gået endnu mere radikalt til værks – centralbanken lader simpelthen seddelpressen køre.

Når det ikke giver en nedsmeltning, er det, fordi så mange private aktører holder på alle de penge, de får i hænderne. Men det bliver de ikke ved med. Før eller siden vil pengene begynde at flyde igen, og så kan likviditeten meget hurtig blive rigelig i forhold til den faktiske produktion. Det er lig med inflation, og når den tid kommer, skal centralbankerne være oppe på dupperne og suge likviditet til sig igen, for eksempel gennem meget høje rentesatser, hvis det ikke skal løbe af sporet.

Men selv hvis centralbankerne på den måde viser rettidig omhu, er den hellige grav ikke velforvaret. Rasmus Gudum-Sessingö, seniorøkonom i Handelsbanken, vurderer, at man under alle omstændigheder vil se en inflation, der er betydeligt højre end for eksempel de to procent, der i dag er den europæiske centralbanks udmeldte smertegrænse.

Nye sværvægtere

Rasmus Gudum-Sessingö mener, at den lave inflation fra midten af 1990erne og fremefter var knyttet til globaliseringen. Den lave ledighed i den vestlige verden pressede lønningerne op, men det blev holdt i snor af, at det var muligt at flytte produktion ud til lavtlønslande.

Men nu er de fleste lavthængende frugter plukket på det område. Hvortil kommer, at udviklingen af nye økonomiske sværvægtere i den tredje verden også har betydet, at der er kommet pres på råvaremarkederne – det, som i perioden før krisen udløste meget høje råvarepriser. Det problem vil i et eller andet omfang komme igen, når verden vender tilbage til en mere normal gænge.

- Især inspireret af Tyskland har målsætningen om en lav inflation været en meget fast målsætning. Men jeg tror, at man stille og roligt hen ad vejen vil acceptere en højere inflation. Presset for det vil komme indefra, fra de lande, hvor der er høj ledighed, siger Rasmus Gudum-Sessiongsö, der forventer, at inflationen vil indfinde sig om to-tre år, mens de lange renter kan begynde at stige allerede i slutningen af året, hvis man begynder at se de første spæde tegn på, at verdensøkonomien er i bedring.