Derfor ofrer Honda milliarder på robotter

Honda bruger årligt kæmpebeløb på forskning og udvikling, og en stor del af den pose penge skydes i robotteknologi. Hvorfor egentligt?

Foto: Keld Navntoft. Under Helle Thornings besøg hos Honda i 2014 hilste hun på robotten Asimo. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014)
Læs mere
Fold sammen

Den japanske bil- og motorcykelproducent Honda bruger årligt mastodontiske beløb på forskning og udvikling, og en stor del af de penge bruges på Hondas robotprogram. I 2014 brugte Honda 36,4 milliarder danske kroner på sin research & developement-afdeling.

Torsdag gæster Hondas robot - med navnet Asimo - Danmark for første gang. Honda fremviser robotten, som er et bevis på deres position som klar teknologisk førerhund, når det kommer til udvikling af menneskelignende robotter.

Ifølge Hondas danske pressechef, Thomas Larsen, er der mange grunde til, at Honda vælger at smide milliarder i robotteknologi. En af dem er visionær. Den anden er blær. Det vil Hondas pressechef dog ikke kalde det.

»På kort sigt  handler om at udvikle nogle ting, som folk lægger mærke til. Som et firma, der sælger biler og motorcykler, er robotter noget, der gerne skulle poppe op i folks hoveder. Det viser, hvad Honda kan, og det skal selvfølgelig vise, at når du køber et Honda-produkt, er det fyldt med kvalitet og nymodens teknologi,«

Robotteknologien er ikke en særlig god forretning, hvis man bare skal måle på, hvad Honda tjener på det nu og her. Værdien er ifølge Honda at udvikle noget, der giver teknologiske landvindinger, der kan bruges i andre produkter. Man har som eksempel udviklet en robotplæneklipper, som bygger på nogle af de samme teknologier som Asimo-robotten.

plæneklipperen er et godt billede på, hvad Hondas robotforskning også betyder for virksomheden. Forskningen giver afledte effekter, som kan bruges i andre produkter. Noget af teknologien bruges i biler, motorcykler, plæneklippere, og Odense Universitetshospital blev sidste år udvalgt til at teste Hondas robotsystem, der skal hjælpe gangbesværede med at genoptræne.

For den menneskelignende robot Asimo er anvendelsesmulighederne tæt på uendelige. Honda fortæller, at der er stort perspektiv i at anvende Asimo i velfærdsteknologi, men den kan også få job mange andre steder i samfundet.

Hondas pressechef fortæller, at Asimo er blevet brugt til at hilse på gæster i virksomheder - en slags receptionist. Et andet eksempel er, at man har prøvet at bruge den som skolepatrulje. Grøn mand: gå, rød mand: stå, viser robotten til børnene ved at holde armene ud.

I Japan snakker mange om den stigende ældrebyrde. Så længe de unge kun får 1,2 børn i den opstigende sols rige, bliver gennemsnitsalderen ældre og ældre, og ikke alle unge, moderne japanere har tid til at passe forældrene, som der ellers er tradition for. Honda er med Asimo et langt skridt henne imod at kunne give den ældre hjælp til helt basale opgaver, så afskibningen til plejehjem skydes længere ud i fremtiden.

»Det med de ældre er helt klart en mulighed for Asimo. Men der er så mange muligheder med den, så den bliver ikke bare en hjemmehjælper. Det vil kun være en af utallige formål, den kan bruges til,« siger Thomas Larsen fra Honda.

I morgen starter konferencen Copenhagen Summit i Bella Center. Konferencen har temaet »Making it Big,« og Honda og topchef Philip Ross tropper op blandt andet for at fortælle om, hvordan innovation er motor for succes.

Som et symbol på det vil Honda vise robotten Asimo - deres betydelige bidrag til robotforskning. Asimo er den mest avancerede såkaldte humanoide robot i verden, og den er en succeshistorie.

Man begyndte på robotten i 1986, og i dag er man kommet så langt, at robotten kan tale, gå, løbe, hoppe og danse. Nu håber Honda, at man kan komme endnu længere med den lille robot, og i morgen viser de den stolt frem på den 130 centimeter høje robots første besøg i Danmark.

»Vi ved ikke præcist, hvad det næste skridt for Asimo bliver, men vi kan forvente, at den i løbet af et par år kan genkende og lagre billeder af ting, den ser. Hvis du viser den en banan, vil den kunne genkende en banan, næste gang, den ser den,« siger Thomas Larsen om robottens næste skridt på robotevolutionens trin.