Derfor kæmper mange flyselskaber for at overleve

Engang var der masser af penge i luftfart. Men de gyldne tider er for længst forbi, og alene de seneste to år er næsten 40 flyselskaber gået konkurs. Her er fire forklaringer på, hvorfor industrien har det så svært.

Den britiske rejsegigant Thomas Cook, som ejede en række fly, er et af de selsakber, som er gået konkurs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix

De seneste år er en række flyselskaber bukket under. I 2018 og 2019 er tæt ved 40 selskaber forsvundet fra den pressede branche.

Blandt mange, der inden for de senere år har måttet give op, er islandske WOW air, danske Primera Air, tyske Germania og britiske Monarch. For nylig er den britiske rejsegigant Thomas Cook, som ejede en række fly, gået konkurs, og senest har slovenske Adria givet op.

Oprindelig blev mange flyselskaber set som store nationale prestigeprojekter. Mange af de store selskaber blev skabt i årene efter Anden Verdenskrig, og f.eks. de skandinaviske lande gik sammen om at skabe SAS.

Det var generelt god økonomi i branchen, der var præget af meget lidt konkurrence. Men i 1992 blev den første større aftale om mere konkurrence blandt flyselskaberne underskrevet. I første omgang gik udviklingen mod mere konkurrence langsomt op gennem 1990erne. Men da internettet for alvor udviklede sig, ændrede alt sig. Nu blev det nemmere at sammenligne priser, og kombinationen af et mere frit marked og nye teknologier lagde grunden til den vækst, som bl.a. det irske lavprisselskab Ryanair har oplevet. Næsten alle de gamle kom i økonomiske vanskeligheder, og nogen gav til sidst op.

I dag er konkurserne færre, men der er samtidig flere, som må give op. Nogle af årsagerne er de samme som tidligere, mens branchen også er ramt af nye udfordringer. Her er fire af de årsager, som har koster flyselskaber livet i de senere år.

1. Omkostninger. En af de største udfordringer blandt flyselskaberne er at skabe et overblik over omkostningerne. En af årsagerne er de svingende udgifter til brændstof, som svinger med olieprisen og gør det svært at budgettere lang tid frem. Samtidig stiger lønningerne – flyselskabernes anden store omkostning. De stigende omkostninger kommer samtidig med, at europæiske flyselskaber konkurrerer med flyselskaber uden for Europa, hvor lønomkostningerne typisk er lavere.

2. Kompensation. Nye EU-regler for kompensation til passagerne har sat flyselskaberne under fornyet pres.  Kompensationen kan blive udløst ved forsinkelser og aflysninger. I foråret oplevede SAS, at virksomheder, hvis forretning består i at søge kompensation hos flyselskaber, flere steder lagde an til at stævne SAS, efter piloterne i selskabet havde strejket.

3. Overkapacitet. Det europæiske luftfartsmarked har kæmpet med overkapacitet, hvor udbuddet af flyrejser har overgået efterspørgslen. I det scenario overlever de selskaber, som enten har de laveste priser eller tilbyder de bedste produkter til f.eks. forretningsrejsende. Mange selskaber har haft svært ved at være bedst på et af de to områder.

4. Løbsk vækst. Luftfarten er fyldt at drømmere, som håber på at skabe store selskaber. Men væksten løber for nogen løbsk, og når selskaberne forsøger at gøre for meget for hurtigt, går det galt. Et eksempel er danske Primera Air, der havde islandske ejere. Selskabet ville æde sig ind på lavprisselskaberne Ryanair, Norwegian og EasyJets, men selskabet overinvesterede og gik konkurs i 2018.