Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Men nu viser det sig, at springet var et reklamestunt.
"Broindianen", der hedder Daniel og er 33 år, er hyret af det kontroversielle svenske reklamebureau Studio Total. Springet skulle symbolisere personer, der vil have mere og mere og ikke kan få nok, og er en reklame for det store møbelvarehus XxxLutz i Malmø, som har så mange ting, at de - ifølge dem selv - henvender sig til folk, der ikke kan få nok.
- Vi ville skabe karakterer, der ikke kan få nok og hele tiden vil have mere. Vi ville lave noget usædvanligt og gøre noget ekstremt, og så blev det elastikspring, fortæller Per Eriksson, kreativ direktør i Studio Total til sn.dk.
Læs også: Bungyjumper bliver politianmeldt
Han mener, at man normalt skal overholde loven, men i dette tilfælde var det en politianmeldelse værd:
- Det var på grænsen, men det var jo et relativt lille lovbrud. Jeg mener: Ingen kom til skade, og vi ryddede op efter os. Hvis vi havde bragt nogens liv i fare, havde vi selvfølgelig ikke gjort det, men i forhold til, hvor meget omtale det har givet, så i dette tilfælde synes jeg ikke, det er moralsk forkert, siger Per Eriksson og tilføjer, at hverken Studio Total eller "Broindianen" har hørt fra politiet endnu.
Hos Øresundsbron er man overrasket over, at det hele viser sig at være reklame. Men man vil ikke trække politianmeldelsen tilbage af den grund.
- Man skulle ikke have gjort det. Vi tager kraftigt afstand fra det, og vi har bestemt ikke vidst noget om reklamen og er heller ikke indblandet i det. Det er stadig en sag for politiet, og politiet i Sverige arbejder på sagen, men vi har ikke hørt noget fra dem endnu, siger presseansvarlig Sanna Holmqvist.
"Broindianen" Daniel mener, at sagen har været et wake up-call for Øresundsbroen.
- Vi holdt stille med bilen på broen i 15-20 minutter. Vi havde ringet til politiet inden og bedt om lov, men vi fik nej, så vi troede, at det kun var et spørgsmål om, hvornår politiet kom og ikke om. Men det er også en lærestreg til Øresundsbroen. Der er faktisk folk, der begår selvmord fra broer, så det burde være en lærestreg til Øresundsbroen, at vi kunne holde stille i så lang tid uden at blive opdaget, siger Daniel til sn.dk.
Sikkerhedschef Ulla Eilersen har allerede meldt ud, at broens sikkerhed og overvågning skal gennemgås.
YouTube-videoer har også været brugt som reklame i Danmark. I efteråret sidste år skabte en video med den unge mor Karen, der med sit barn i armene ledte efter faderen til sit barn, røre. Filmen viste sig at være reklame for Danmark fra VisitDenmark og fik så meget kritik, at VisitDenmark måtte undskylde og trække videoen tilbage.