Derfor er tidligere Danske Bank-chefer beskyttet af navneforbud

Forsvarsadvokaterne for tre tidligere Danske Bank-chefer, der er sigtet i hvidvasksagen, har fået nedlagt forbud mod, at navnene på deres klienter må nævnes. Advokaterne argumenterer blandt andet med, at de sigtedes stillinger i banken ikke var så betydningsfulde endda.

danske bank pix
Danske Bank er sigtet for overtrædelse af hvidvaskloven. Ti tidligere chefer i banken er også sigtet, men tre af dem er beskyttet af navneforbud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

De sad alle i topjob i Danske Bank, men når deres forsvarere skal forklare, hvorfor tre sigtede, tidligere Danske Bank-chefer skal beskyttes af navneforbud i hvidvasksagen, får deres tidligere job i Danske Bank en tur på krympeprogrammet, så det ikke lyder af så meget.

De tre forsvareres begrundelser for, at der skal nedlægges navneforbud, fremgår af retsbogen fra Københavns Byret, som Berlingske har fået aktindsigt i. Berlingske er bekendt med navnene på de tre sigtede og deres tidligere titler og ansvarsområder i banken.

Om en af de sigtede lyder det fra forsvarsadvokat Hanne Rahbæk:

»Han var ikke medlem af bankens direktion, hvilket hans chef heller ikke var.«

Om en anden af de sigtede, lyder det fra forsvarsadvokat Arvid Andersen, at hans klient ikke har indtaget en stilling, som »er særligt betroet.«

Forsvarsadvokat Arvid Andersen

»En offentliggørelse af min klients navn på sagens nuværende stade kan alene begrundes i pressens ønske om at forstærke den offentlige gabestok og at sværte ham unødigt.«


Og om den tredje af de sigtede fremfører forsvarsadvokat Sten Balslev, at hans klient ikke »som sådan har befundet sig i ledelsen af Danske Bank.«

Gabestok og tilsværtning

Blandt de andre argumenter for navneforbud, som Hanne Rahbæk og Arvid Andersen fremfører, er blandt andet, at sagen befinder sig på et meget tidligt stadium af efterforskningen.

Arvid Andersen mener endvidere, at en offentliggørelse af navnet på hans klient kun tjener ét formål:

»En offentliggørelse af min klients navn på sagens nuværende stade kan alene begrundes i pressens ønske om at forstærke den offentlige gabestok og at sværte ham unødigt.«

En DR-journalist, der var til stede ved retsmødet, hvor alle tre sager blev afgjort, protesterede mod nedlæggelse af navneforbud. Han henviste til, at sagen har stor samfundsmæssig betydning, og at de sigtede havde betroede stillinger i Danske Bank.

Retten valgte dog at nedlægge navneforbud med blandt andet følgende begrundelse:

»Navnlig under hensyn til, at efterforskningen befinder sig på et meget tidligt stadium, finder retten, at offentlig gengivelse af sigtedes navn, stilling eller bopæl må antages at udsætte sigtede (navnet, red.) for unødvendig krænkelse.«

I alt ti tidligere Danske Bank-chefer er sigtet af Bagmandspolitiet, kunne Berlingske fortælle for to uger siden. Også Danske Bank er sigtet.

Det er tidligere blevet afdækket af Børsen og Berlingske, at både tidligere topchef for Danske Bank, Thomas Borgen, samt bankens tidligere chefjurist, Flemming Pristed, og bankens tidligere økonomidirektør, Henrik Ramlau-Hansen, er blandt de sigtede i sagen.

Yderligere en tidligere chef i banken, Lars Mørch, der blandt andet havde ansvar for den baltiske forretning, bekræftede selv for nylig på LinkedIn, at han var blandt de sigtede.

Otte tidligere Danske Bank-chefer har fået deres private hjem ransaget. For Thomas Borgens vedkommende skete det midt i marts. Ransagningskendelserne blev afsagt i Københavns Byret allerede i februar.