Derfor er Pram skakmat i Topdanmark

Det er nærmest paradoksalt, at det er i Topdanmark, at Michael Pram Rasmussen må lide den tort, at konkurrenten får sin stærkeste mand i bestyrelsen, vurderer finansredaktør Peter Nyholm.

Peter Nyholm Jensen, finansredaktør på Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke hverdagskost, at Mærsk-formand Michael Pram Rasmussen bliver sat skakmat. Om nogen har han formået at vinde magtkampene øverst i dansk erhvervsliv. Men det var i hans tid i Topdanmark, at Michael Pram Rasmussens overlegne strategiske evner blev opdaget – og hans bestyrelseskarriere tog fart.

Derfor er nærmest paradoksalt, at det er i Topdanmark, han nu må lide den tort, at konkurrenten får sin stærkeste mand i bestyrelsen. Det er på ingen måder en ønskværdig situation for et dygtigt og selvstændigt selskab som Topdanmark – og spørgsmålet er, hvor længe det kan fortsætte. For selv om formand Michael Pram Rasmussen og næstformanden, Kirkbi-direktør Søren Thorup Sørensen, bevarer deres poster efter den kommende generalforsamling i Topdanmark, så har If-direktør Torbjörn Magnusson den reelle magt med over halvdelen af stemmerne til generalforsamlingen, selv om If’s aktiepost kun berettiger til 28 pct.

Hvad vil der i praksis vil ske, når der opstår uenighed i bestyrelsen? Her vil Torbjörn Magnusson med sine stemmer bag sig kunne trumfe både formand og næstformand. Det holder næppe længe – og derfor vil det kun være naturligt, at Torbjörn Magnusson sætter sig for enden af bordet i Topdanmark, når tid er. Så vil Michael Pram Rasmussens nederlag være en realitet – og Topdanmark som selvstændigt dansk selskab være endnu mere udfordret.

Topdanmark-toppen har overvejet muligheden for at samle et stemmeflertal mod belejreren til generalforsamlingen, men man er nået frem til, at slaget er tabt på forhånd. For selv hvis det måtte lykkes at samle den spredte ejerkreds (ATP har f.eks. bare 1,4 pct. af aktierne), kan If jo bare købe flere aktier i Topdanmark og på den måde alligevel vinde magtkampen.

For ressourcer mangler Pram Rasmussens reelle modstander i styrkeprøven ikke. For i skyggen bag If står Nordens mest magtfulde finansmand, finske Björn Wahlroos. Som formand for If’s ejer Sampo sidder Wahlroos på Nordens største forsikringsselskab. Desuden er Sampo største aktionær Nordens største bank, Nordea, som Wahlroos er formand for. Det er velkendt, at Wahlroos’ relationer til Torbjörn Magnusson er tætte.

Björn Wahlroos var manden, der solgte finske Sampo Bank til Danske Bank kort før finanskrisen for 30 mia. kr. Det var på det tidspunkt Nordens største virksomhedshandel, men for Danske Bank viste købet sig både dyrt og katastrofalt timet. Desuden var der store it-problemer forbundet med at lægge Sampo sammen med Danske Bank, hvad der fik kunderne til at stå i kø for at stikke af. Men checken til Wahlroos fejlede ingenting, og han viste veltilfreds den indrammede overførsel frem for overtegnede i forbindelse med et interview i Helsinki for nogle år tilbage.

Björn Wahlroos’ gebet er først og fremmest dygtigt finansielt købmandsskab. Han excellerer i at købe aktier billigt og sælge dem dyrt. Derfor vil han næppe være tilbøjelig til at lægge et højt bud på resten af aktierne i Topdanmark, det vil simpelthen være for dyrt ifølge økonomiprofessorens regnemaskine.

Der kan også opstå en situation, hvor han sælger aktieposten, hvis den rigtige køber dukker op. Men i det hele taget er det også for de skarpeste aktieanalytikere svært at gennemskue, hvad »Nalle«, som Wahlroos kaldes, på lang sigt vil med aktieposten i Topdanmark – ud over at tjene godt, naturligvis.

Det er dog værd at lægge mærke til Wahlroos’ indtog i Nordea. For efter at have brugt en stor del af pengene fra salget af Danske Bank til at købe sig til en pæn aktiepost i Nordea, er Wahlroos stille og roligt kravlet op i hierakiet i Nordea-bestyrelsen, og han satte sig i 2011 for enden af bordet som formand. En lignende situation kan sagtens opstå for Torbjörn Magnusson i Topdanmark.

Der er dog flere interessante børsmæssige dilemmaer ved situationen i Topdanmark, fordi det er en konkurrents topchef, som er rykket ind i bestyrelsen. For kan If i bestyrelsen for Topdanmark ændre strategien, så If får bidder af markedet indenfor særlige forsikringssegmenter? Og kan If bruge sin magt i bestyrelsen til at ændre kapitalstrukturen i Topdanmark, så den passer bedre til at blive overtaget af If til skade for de øvrige aktionærer? Hertil kommer hele problemstillingen omkring konkurrencen, for i praksis er det vel svært at forhindre, at If, som er det femtestørste forsikringsselskab i Danmark, koordinerer priserne med det næststørste selskab, Topdanmark, når man nu alligevel mødes i bestyrelsen.

Mærsk-formand Michael Pram Rasmussen er i Topdanmark stuck between a rock and a hard place, fordi If er så stærk en aktionær, som de er. Og hans smilende modtagelse af Torbjörn Magnusson i Topdanmarks bestyrelse er nok først og fremmest udtryk for det mindst ringe alternativ.

Her må landets mægtigste erhvervsmand for en gangs skyld spille den svage mands spil.