Der går godt og med kløgt vil det fortsætte

Byggeaktuelt. Varigheden af højkonjunkturen i bygge- og anlægsbranchen afgøres af arbejdstagernes repræsentanter ved forhandlingerne om de nye overenskomster og politikerne, som fastsætter vilkårene for at få udenlandsk arbejdskraft her til landet.

Den danske samfundsøkonomi er fortsat i topform. Rækken af økonomiske nøgletal er meget gunstige, og derfor er de grundlæggende betingelser for en fortsat høj aktivitet ved nybyggeri og renovering af bygninger til stede. For så vidt angår aktiviteten ved anlægsvirksomhed, er der også udsigt til høj aktivitet. Nogle af delmarkederne vil udvikle sig forskelligt, men sammenlagt vil bygge- og anlægsaktiviteten også i 2007 blive præget af højkonjunktur.



Ved årsskiftet er det nærliggende at spørge, hvor længe højkonjunkturen vil vare ved? Der er ikke udsigt til stigende skattetryk, stigende arbejdsløshed eller store stigninger i låneomkostningerne - i hvert fald på helt kort sigt. Derfor bør udsigterne til fuld beskæftigelse, fremgang i realindkomsterne efter skat og gunstige finansieringsvilkår bevirke, at efterspørgslen vil blive holdt oppe på det høje niveau, så de gode tider vil kunne fortsætte.

Der er dog et par andre forhold, som spiller en afgørende rolle for den kommende udvikling ikke alene i bygge- og anlægsbranchen, men i hele samfundsøkonomien. Det er udviklingen på arbejdsmarkedet og resultaterne af de nye overenskomster.



På det danske arbejdsmarked mærker mange lønmodtagere presset fra den internationale konkurrence.

I de virksomheder, der konkurrerer med udlandet - det er især i industrien - ved de ansatte, at hvis de kræver for store lønstigninger, forsvinder jobbene. Det kan ske ved, at produktionen og dermed arbejdspladserne bliver flyttet til udlandet eller ved, at den enkelte virksomhed mister ordrer og derfor må indskrænke produktionen.

I bygge- og anlægsbranchen har åbningen for tilgang af arbejdskraft fra de nye EU-lande og tilstrømningen af arbejdstagere fra de øvrige EU-lande medvirket til at øge udbuddet af medarbejdere.



Importen af lønmodtagere har med andre ord været den ventil, der - indtil nu - har taget toppen af trykket på arbejdsmarkedet og sikret, at lønningerne ikke er kommet ud af kontrol. Det er tyskere, der dominerer vandringen fra udlandet, efterfulgt af polakker. Tyskland har 300.000 ledige bygningsarbejdere og et markant lavere lønniveau end Danmark.


Det danske arbejdsmarked er således ikke længere lukket over for udlandet. EU's indre arbejdsmarked er begyndt at fungere, men der er dog kun er en kontrolleret tilgang af arbejdskraft fra de nye medlemslande.

I august 2006 var der 16.600 flere i arbejde ved bygge- og anlægsvirksomhed end på samme tid i 2005. Det er en vækst på 10,0 pct. Halvdelen af tilgangen kom fra udlandet. Den anden halvdel kom fra ledighed, folkeskoler og erhvervsskoler samt fra andre brancher. Der er især høj mobilitet mellem industrien og bygge- og anlægsvirksomhederne.



Vellykkede forhandlinger om de nye overenskomster vil ikke være tilstrækkeligt til at fastholde samfundsøkonomien på ret kurs. EU's indre arbejdsmarked skal fungere endnu bedre, hvis fremgangen i økonomien skal fortsætte, da det er nødvendigt at lindre trykket på arbejdsmarkedet.

Medlemmerne af Dansk Byggeri bør som led heri opnå kollektiv forhåndsgodkendelse til at ansætte arbejdstagere fra de nye EU-lande, så virksomhederne undgår at skulle søge individuelle godkendelser. For Dansk Byggeris medlemmer er pr. definition dækket af alle overenskomster på bygge- og anlægsområdet.



Alle ønsker, at de gode tider fortsætter så længe som muligt, men der er mangel på arbejdskraft, og derfor bør politikerne forbedre virksomhedernes muligheder for at ansætte arbejdstagere fra udlandet.

Og de ansvarlige ved forhandlingerne om de nye overenskomster bør sikre resultater, som kan fastholde de danske virksomheders evne til at konkurrere med udlandet.

I så fald vil højkonjunkturen kunne fortsætte. I modsat fald vil ledigheden begynde at stige, og så vil de arbejdsløse skulle betale prisen for den manglende mod og omtanke.