Der er stadig flere danske topchefer, der hedder Lars eller Peter, end der er kvinder

På listen over landets 1.000 største virksomheder er der lidt flere kvindelige direktører end sidste år, men tempoet er til at tude over, lyder det fra ligestillingsekspert. Minister: »Der skal ske noget.«

Når der bliver afholdt VL-Døgnet, er sandsynligheden for at møde en topchef, der hedder Lars eller Peter, større end at møde en kvindelig topchef. Arkivfoto: Nikolai Linares Nikolai Linares

På landets ledelsesgange er sandsynligheden for at møde en topchef, der hedder Lars eller Peter, pænt større end at løbe ind i en kvindelig administrerende direktør.

Sådan har det været længe, og selvom ligestilling har fyldt meget på dagsordenen de seneste år, er 2021 ingen undtagelse.