Der er penge i plastik: Vi panter for milliarder

Danskerne panter mere end nogensinde før. Helt præcist røg der 1,8 milliarder kroner gennem retursystemet sidste år - det viser den netop offentliggjorte årsrapport fra Dansk Retursystem. Men de mange dåser og flasker af plast og glas stiller fremtidens retursystem over for udfordringer.

.Lars Krejberg Petersen, direktør i Dansk Retursystem, hos Dansk Retursystems hovesæde i Hedehusene, hvor der efterhånden er pres på. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

Sjatter, flaskeboner og sortering er en del af det danske DNA. Hvis man skal sætte et tal på pantsystemets omfang, så ramte det i 2016 en omsætning på 1,8 milliarder kroner. Det viser en ny årsrapport fra Dansk Retursystem.

De voksende mængder af pant skaber dog udfordringer. Det kræver en større kapacitet, og inden for de næste år har Dansk Retursystem to fabrikker på tegnebrættet: en i København og en anden i det jyske. Desuden ligger der en modernisering af produktionen forude.

»Når der er over en milliard emballager, så kan det bedre betale sig at sætte lidt strøm til, end at rulle det rundt på en vogn,« siger Lars Krejberg Petersen, direktør i Danks Retursystem.

Ud over en fremtid med færre vogne, så er pantmarkedet nødt til hele tiden at være på udkig efter måder at gøre det nemmere at pante. Hvad enten det handler om pantsække, -stationer eller sortering.

»Lige nu ser vi på løsninger til flaskesamlere, der har mange emballager. Det er måske ikke irriterende for dem selv, men det kan genere den næste kunde i køen,« siger Lars Krejberg Petersen.

Den stigende mængde pant er også godt for andet end danskernes pengepung. Den samlede CO2-besparelse var sidste år på 109.000 tons – det svarer til 136.000 flyveture til Rom. Det skal man ikke undervurdere betydningen af, mener direktøren for Dansk Retursystem.

»Miljøelementet betyder mere og mere for forbrugerne, mens pengene betyder mindre og mindre,« siger Lars Krejberg Petersen.

En anden funktion, der efterhånden er blevet indført i de fleste supermarkeder er en ekstra knap. Trykker vi på den, ryger vores pantpenge til godgørende formål. Selvom det ikke er de store summer set i det store regnskab, generer trykkene en del: Sidste år indsamlede Coops butikker lidt over 6,5 millioner kroner, mens Dansk Supermarked fik 1,5 millioner kroner via de tomme flasker.

Når man ser ned over den store mængde glasflasker, plastikfIasker og dåser, melder en tanke sig: I den ideelle verden ville det allerbedste for miljøet vel være, hvis tallet var faldende? For Lars Krejberg Petersen skal man hellere sammenligne med genanvendelsen af andre produkter.

»Kigger man som forbruger ud over hylderne i supermarkedet, så er øl og sodavand en af de varegrupper, hvor der faktisk er mulighed for genanvendelse af emballage. Så der kan man have en lidt bedre smag i munden,« siger Lars Krejberg Petersen.

Geografisk panter vi næsten ens landet over, ligesom der heller ikke er den store variation mellem forskellige aldersgrupper. Den eneste forskel, man kan pege på er, at der er lidt lavere tal i egne af landet, der lægger sig tæt på grænsehandlen. Og danskerne er glade og tilfredse med turen til flaskeautomaten: 92 procent  af danskerne mener, at pantsystemet er en god idé. En så høj tilfredshedsprocent hænger sammen med en lang tradition og opdragelse, mener direktøren for Dansk Retursystem, der også vurderer, at næste års tal formegentlig vil være endnu højere.

»Vi styrer jo ikke selv vores markedsføring. Vi må jo bare tømme det, der er af markedet. Men jo, jeg regner bestemt med, at omsætningen er større om et år,« siger Lars Krejberg Petersen.