Paul Simons har en diplomatbaggrund, og han udtrykker sig også ganske diplomatisk, når han taler. Han behøver heller ikke gøre væsen af sig for at få opmærksomhed, for som vicedirektør i det Internationale Energiagentur (IEA) har han ørenlyd hos både politikere og erhvervslivtoppen. I Danmark bruges IEAs fremskrivning blandt andet til at forudse indtægterne fra nordsøolien, udsvingene i elpriserne, behovet for elforbindelser til udlandet og en masse andet inden for energiverden.
Globalt bruges IEAs årlige »World Energy Outlook« også som rettesnor for, hvordan det går med klimaudfordringerne og med at begrænse co2-udledningen. Ikke mindst efter Paris-aftalen og det internationale håndslag på at holde temperaturstigningerne under to grader har IEAs rapport været imødeset, for den giver et indblik i, hvor grønne de politiske vinde egentlig er - og hvor meget arbejde virksomheder som Ørsted og Vestas kan forvente sig i fremtiden.
Hvis vi bliver ved de to danske virksomhedskæmper, så peger IEAs analyse på, at der er masser af arbejde i vente. Men ikke nok. På trods af, at der om året i gennemsnit vil blive installeret 160 gigawatt vedvarende energi om året (nogenlunde svarende til den nuværemde samlede mængde vindkraft i Europa), så er der ikke fart nok på omstillingen til at nå Paris-aftalens mål om de to grader.
»Vedvarende energi er en meget vigtig historie, men vores besked er også, at selv med momemtummet i vedvarende energi, ser vi ikke co2-udledningerne toppe snart, fordi der er så store umødte behov i den udviklende verden. Der er økonomisk vækst, befolkningstilvækst og vækst i middelklassen. De køber biler, hårde hvidevarer og bygger større bygninger, og alt det vil føre til voksende energiefterspørgsel, og det er en kæmpe udfording af afcarbonisere al den vækst,« siger Paul Simons i et interview med Berlingske.
De 160 gigawatt vedvarende energi vil formentlig hjælpe en del. IEA har i øvrigt opjusteret sine forventninger til den samlede installerede kapacitet i årene frem mod 2040, og det er bestemt ikke første gang, det er sket. Hvert år siden 2008 har IEA opjusteret sine forventninger til vindkraft, og det samme gælder for solceller. Grundlæggeren af Bloomberg New Energy Finance, Michael Liebreich, har på Twitter del nedenstående billede, der viser IEAs forudsigelser.
Hvis man ser på IEAs bud om de 160 gigawatt, ja så viser historien, at det nok bliver sat endnu højere næste år.
»IEA gør sig ikke i at forudsige prisreduktioner, der sker i ryk. Vi udpeger ikke vinderteknologier. Hvis der er en ryk-forandring, så antager vi, at priserne vil fortsætte med at falde som følge af læring modsat disse ændringer, der sker i ryk. Men når vi ser fremad, og vi ser, at priserne nu er kommet ned, så forventer vi de 160 gigawatt, hvilket er en massiv mængde,« siger Paul Simons.
Ud over sol, vind og det globale energibillede har IEA også kigget nærmere på Danmark særskilt, hvilket organisationen gør hvert femte år. Her anbefaler IEA blandt andet, at Danmark kigger nærmere på registreringsafgiften til elbiler, men også elafgiften bør få et eftersyn, mener Paul Simons:
»Vi anbefaler, at regeringen taget et kig på beskatningen af alle former for energi og særligt elektricitet - det er et naturligt sted at se hen, for elektricitet er blevet beskattet højt. Men nu, hvor vi ser fremad, er elektrificering fremtidens bølge, og der er det vigtigt at sikre sig, at afgifterne er sådan, at du kan hoppe på vognen,« siger han.
Så er der kun at vente og se, om regeringen tænker IEAs anbefalinger ind i sine planer for den kommende energiaftale. Efter planen bliver den præsenteret lige på den anden side af nytår.