Der bygges og udvides i de danske havne

Trods krisen investeres der kraftigt i en udbygning af danske havne. Havnene ser ud til at blive Danmarks nye industriområder.

Foto: Henning Bagger/Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske havne udvider og investerer trods krisetider. Et godt eksempel er Hirtshals.

Livet i den nordjyske færge og fiskerby er ikke, hvad det har været. På få år har byen fuldstændig ændret karakter til at være et internationalt kraft- og logistikcenter i et spændende samarbejde mellem havnen og de forskellige transportformer som bane, lastbil og færge.

Hirtshals ligger i dag for enden af motorvej E 39. Omdrejningspunktet er færgetrafikken mellem Danmark og Norge samt den gode infrastruktur med de nye motorveje til kontinentet. Investeringer på mere end 300 millioner kroner i færgelejer, opmarchfaciliteter for biler samt udbygning af havnen, har bidraget til at Hirtshals i dag er en interessant hub for såvel transportkøbere som transportsælgere i den nord- og sydgående transportakse fra Norge henover Skagerrak til Danmark, Tyskland og videre til det skandinaviske kontinent.

Meget brugbart

Hirtshals Havn er ikke den eneste havn, hvor der investeres meget, selv i disse krisetider. Mange virksomheder rykker i disse år ud på havnene, hvor der investeres i nye faciliteter. Frem til 2015 planlægger havnene at investere op mod ti millarder kroner. Lige nu sættes der flere steder ekstra arbejder i gang, fordi entreprenører er sultne og kommer med gode tilbud.

Det fantastiske ved infrastruktur er jo, at den kan bruges til meget andet end de man oprindeligt tænkte på. For eksempel er Nakskov Havn i dag hjemsted for vindmølleproduktion, hvor der en gang blev bygget skibe,« siger konsulent Jakob Svane, Dansk Havne

Thyborøn Havn, Grenå Havn, Randers Havn og Kolding Havn har alle store udbygningsplaner. I Grenå har Karsten Ree, tidligere ejer af Den Blå Avis, for nylig investeret i etablering af en fabrik til fremstilling af biodiesel. I den forbindelse har Karsten Ree købt en del af Grenå Havn.

Mange nye tiltag

Også andre steder er det virksomheder, der investerer i havnene. Det er simpelthen lettere i dag at drive virksomhed direkte på havnene, der typisk er kommunalt ejede, men drives som private selskaber. Aalborg Industries og Bladt, der begge leverer konstruktioner til offshore-industrien, er gode eksempler på denne tendens.

De største havne i Danmark, Esbjerg, Århus og København-Malmø har længe investeret i udbygningen af havnefaciliteterne til transportformål. I mange provinshavne har boliger på havnefronten erstattet transport-aktiviteterne, men andre steder bliver havnene Danmarks nye industriområder.

- Vi har svært ved at genkende det billede, at erhvervshavnene erstattes af boliger. Gamle udslidte erhvervsarealer er ikke noget at samle på. De er anvendelige til havnefrontsboliger, men der bygges nyt længere ude. Det er billigere og mere rationelt, tilføjer Jakob Svane, Danske Havne. 85 procent af de aktive danske havne har haft stigende gods-omsætning inden for de sidste fem år.

De små klarer sig godt

Internationale opgørelser viser, at mange mellemstore havne har klaret den økonomiske krise meget bedre end de største havne. Og de havne har vi heldigvis mange af i Danmark.

Krisen har først og fremmest ramt de store containerhavne Rotterdam, Hamburg og Antwerpen hårdt. Det kan man se af tal, som den europæiske organisation for havne, ESPO, netop har udgivet. Rapporten viser også, at de danske havne ligger godt for vareudveksling mellem Skandinavien og Europa. De senere års gode udvikling med at sejle lastbiler i stedet for at de kører lange vejstrækninger, er særlig stærk i Kattegat og Østersø-området.