Der bor en bager... men hvor længe

Aldrig har vi købt så mange kogebøger og opskrifter på brød og kager, og aldrig har vi bagt så lidt selv. Alligevel er bagerbranchen et godt eksempel på det udskilningsløb, der er i gang i detailhandelen i disse år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Richard Sylvestersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

At få det daglige brød er intet problem i Danmarks større byer. Du kan efterhånden købe det lige om hjørnet. Hos din bager, hvis han eksisterer endnu. Eller i Lidl, Netto, Aldi og Fakta, eller hvad din nærmeste discountbutik nu hedder.

Du kan også få det på din servicestation, hvad enten den hedder Shell, Q8 eller Statoil. Det har du faktisk kunnet i mange år. Kager kan du også få her. Om de så smager, er en helt anden sag

Dels fordi råvarerne varierer, dels fordi friskheden varier. I discountbutikker og servicestationer kan de nok levere brødet »nybagt«, men det er enten varmet op og bagt færdig som bake off, eller det leveres varmt fra et centralbageri.

Hos din håndværkbager kommer brødet i princippet lige fra ovnen og ud i butikken. Og i de bedste af butikkerne er der friske forsyninger dagen igennem. I andre forretninger kniber det. Og så kan du selvfølgelig vælge at gå ind og købe brød og kager af høj kvalitet, som hos Lagkagehuset, eller hvis du er til ren økologi hos Emmerys. Men dyrt er det unægtelig.

Der er altså ingen grund til at være brødflov i Danmark. Derimod er der stor brødnid i branchen, for stadig flere udbydere kæmper om det danske marked for brød og kager, som ingen rigtigt ved, hvor stort er. Men det må være stort, fordi alle tilsyneladende vil have en andel i det.

Det gælder dagligvarebutikkerne og kvalitetsbageren i den høje ende. Cafeer og konditorkager er kommet i høj kurs. Mangen en bybo giver gerne 70 kr. for en lille kage, hvis de køber den i Mette Blomsterbergs konditori i Grønnegade.

Konditorkunsten er for piger næsten blevet lige så meget hypet, som mesterkokke som Claus Meyer og James Oliver er det for drenge.

Aldrig har vi købt så mange kogebøger og opskrifter på brød og kager, og aldrig har vi bagt så lidt selv.

Alligevel er bagerbranchen et godt eksempel på det udskilningsløb, der er i gang i detailhandelen i disse år.

Der konkurreres på omkostninger, unikke produkter, brede og smalle markeder. Guldbageren er nok ham, der ligger lige i midten. Han klarer sig sikkert godt i Varde eller i Karise, hvor han måske er rykket ind hos den lokale Kvickly og væk fra hovedgaden. Men i den moderne storby har han kvaler. Medmindre han optimerer sin drift og har flere butikker, der inden for en kort radius kan udnytte stordriftens fordele uden at give køb på kvaliteten.

Et godt gæt er, at markedet finder sit leje. Langtfra alle dagligvarebutikker har succes med friskt brød. Den specialbutik, der formår at differentiere sig og kræse for kunden, vil altid overleve – også i bagerbranchen.