En kvart million fejlbehæftede gældsposter. Hver måned. I de seneste tre år.
Værsgo at rydde op.
Det er i korthed, hvad Skattestyrelsen har bedt Gældsstyrelsen om.
Samlet har Skattestyrelsen sendt 8,7 millioner fejlbehæftede gældsposter til Gældsstyrelsen fra 2020 til 2022.
Skattestyrelsen har dermed bebyrdet Gældsstyrelsen med en tung og ressourcekrævende opgave på et tidspunkt, hvor Gældsstyrelsen – set udefra – burde bruge alle kræfter på at få styr på inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige.
Den er på 152 milliarder kroner.
Både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen ligger under Skatteministeriets departement, som tilsyneladende ikke har fundet anledning til at gribe ind i Skattestyrelsens praksis.
Det har departementet ellers mulighed for, fortæller Skatteministeriets øverste administrative chef, departementschef Jens Brøchner, i et interview i den seneste udgave af bladet Administrativ Debat.
Jens Brøchner siger i interviewet, at »en af de store fordele ved« strukturen med de syv styrelser under Skatteministeriet er, at den giver »nogle snitflader«, som får »vasket problemerne« frem. Umiddelbart efter giver han et konkret eksempel:
»Hvis for eksempel Skattestyrelsen sender for mange fordringer over til Gældsstyrelsen, sidder der i dag en direktør i Gældsstyrelsen, som kan råbe op, hvis hun ikke mener, Skattestyrelsen har gjort sit, før opgaven bliver sendt videre.«
»Og hvis problemerne ikke kan løses mellem styrelserne, er det departementet, og det vil i sidste ende sige mig, som må intervenere, når der nu ikke sidder én styrelsesdirektør på toppen af det hele,« siger Jens Brøchner, som kalder de fejlramte gældsposter en »tung opgave«, der ligger »foran os«.
Berlingske har via Skatteministeriets presseafdeling spurgt departementschefen, hvorfor han ikke for længst har interveneret i oversendelsen af fejlbehæftede fordringer fra Skattestyrelsen til Gældsstyrelsen.
Men ministeriet fortæller, at departementschefen »ikke har kommentarer til artiklen«.
Det er i øvrigt ikke kun siden 2020, at Skattestyrelsen har belastet Gældsstyrelsen med fejlbehæftede gældsposter. Rigsrevisionen dokumenterede i 2022, at det har fundet sted i mindst ti år.
Aben bliver bare flyttet
Ifølge Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, er det »ikke hverdagskost«, at en departementschef i offentligheden »taler om interne ansvarsspørgsmål på et område, som er relativt problemfyldt«.
»Det er et svært budskab at sælge. Nogle kan godt sidde med indtryk af, at han som departementschef lader nogle relativt store beløb cirkulere, uden at der er udsigt til en løsning. Skattestyrelsen flytter jo – måske mod bedre vidende – bare aben fra det ene hjørne af lokalet til det andet. Men det løser ikke problemet. En løsning kræver muligvis politisk handling« siger Michael Gøtze.
Michael Gøtze kan – trods de åbenlyse problemer ved, at Gældsstyrelsen skal håndtere store mængder fejlbehæftede gældsposter – ikke »ud fra de fakta, der er fremme«, vurdere, om Jens Brøchner har en egentlig handlepligt.
»Man kan måske sige, at han her bliver fanget på det forkerte ben rent kommunikativt, for der er jo solid dokumentation for, at det ikke er løsningen at sende aben videre,« siger Michael Gøtze.
Michael Gøtze henviser til, at et ekspertudvalg har anbefalet skatteministeren at afskrive hovedparten af de fejlbehæftede gældsposter, fordi det koster Gældsstyrelsen hundredvis af millioner kroner at rydde op i dem. Penge, som kunne bruges bedre andre steder i skattevæsenet.
Pilen peger på
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, konstaterer, at departementschef Jens Brøchner i Administrativ Debat »giver udtryk for, at han er bekendt med problemet og dets karakter«.
»Det gør, at man berettiget kan stille det spørgsmål, du gør. Altså hvor længe har han været bekendt med problemet, og hvad har det givet anledning til af ledelsesmæssige overvejelser set fra departementets synspunkt,« siger Per Nikolaj Bukh.
Men ifølge Per Nikolaj Bukh peger pilen ikke nødvendigvis på Jens Brøchner:
»Hvis problemet åbenbart er uløst, så er det hans ansvar. Men hvis det er hans opfattelse, at det er mere komplekst end antaget, og at han ikke har indtryk af, at han ved at gribe det an på en anden måde kan få en bedre fremdrift, så er det måske ikke et problem, han kan løse ved at intervenere.«
Per Nikolaj Bukh mener, at problemstillingen viser »bagsiden af ansvarsfordelingen« mellem ministeriet og dets styrelser.
»Den danske styrelsesbegreb er funderet på, at en styrelse er en selvstændig myndighed. Det betyder, at det ikke direkte er departementets ansvar, hvis noget går galt i styrelsen,« siger han.
Højspændt politisk situation
Jens Brøchners forgænger i stolen, Peter Loft, der var departementschef i Skatteministeriet i en lang årrække, hæfter sig ved, at »Jens Brøchner siger, at det i sidste instans er hans opgave at gribe ind«.
»Men så spørger man sig selv: Hvornår er det, at du skal gribe ind, hvis ikke nu?« siger Peter Loft.
Peter Loft har omvendt forståelse for, at Jens Brøchner ikke har grebet ind:
»Jeg kan godt forstå, at han ikke gør det. Det ville jeg også være bekymret ved i en så højspændt politisk situation med den nyligt vedtagne lov om en umærkelig afskrivning af gældsposter på op til 200 kroner.«
»Indtil videre er det politiske signal, at vi går efter den sidste femøre hos folk, og hvis Jens Brøchner så gjorde det modsatte – nemlig at svække kravenes eksistens ved at stoppe overførslen af krav fra Skattestyrelsen til Gældsstyrelsen, så ville han gå imod det politiske signal,« siger Peter Loft.
Peter Loft mener, at etableringen af syv styrelser under Skatteministeriet får hver styrelse til »at være sig selv nærmest«
»Skattestyrelsen vil jo sige: 'Væk med de her gældsposter'. Det viser måske utilstrækkeligheden ved den konstellation, man har lavet med opsplitningen i flere styrelser. Nu er der to styrelser med modsatrettede interesser og en departementschef, der ikke blander sig, og så kan borgeren komme i en fuldstændig håbløs situation,« siger Peter Loft.
Det sidste siger han med henvisning til den problematik, Berlingske har beskrevet, hvor skatteborgere som Line Keiluweit Nielsen og Rina de Place Bjørn ikke kan få lov til at betale deres måske-gæld til det offentlige.
Det skyldes, at der er fejl i de gældsposter, som Gældsstyrelsen har liggende fra forskellige offentlige kreditorer – blandt andre Skattestyrelsen og Motorstyrelsen.
»I en struktur med én styrelse ville det formentlig være utænkeligt, at man registrerede en person som skyldner, samtidig med at man ikke vil inddrive,« siger Peter Loft.
Skatteministeriet oplyser i et skriftligt svar til Berlingske, at opdelingen af Skat i syv styrelser skete for at »styrke skattefagligheden og skabe en mere specialiseret opgaveløsning«, hvor de enkelte styrelser har ledelsesansvar for eget forretningsområde, og hvor »Skatteministeriets departement står for tilsynet med styrelserne«.
Det stopper ikke her
Også i de kommende år vil Skatteministeriet lade Skattestyrelsen sende fejlbehæftede gældsposter til Gældsstyrelsen.
Det fremgår af en ny orientering til Folketingets skatteudvalg, hvor årsskiftet 2026/27 er angivet som »en forventet væsentlig milepæl«, i forhold til at »færre gældsposter sendes til inddrivelse med fejl«.
I praksis skal det ske ved at tilslutte et af Skattestyrelsens største opkrævningssystemer, Skattekontoen, til Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM.
Det har imidlertid hidtil vist sig at være en umulig opgave.
Oprindelig skulle de to systemet være koblet sammen i 2018, men planerne skred for Skatteministeriet, som fik kritik af Statsrevisorerne for at have undervurderet hele opgaven med at udvikle et nyt inddrivelsessystem.
I 2021 måtte Skatteministeriet helt indstille arbejdet med at få Skattekontoen og PSRM – de to nyeste it-systemer i skattevæsenet – til at tale sammen. Og skatteforvaltningen måtte afskrive de 46 millioner, der var brugt på at få systemerne til at tale sammen.
Siden har der været arbejdet på sagen.
»Det er ambitionen«
Problemerne »i samspillet mellem opkrævnings- og inddrivelsesområderne« skyldes ifølge Skatteministeriet »forskellige forretningsprocesser, regelsæt og it-understøttelse på tværs af fagområderne«.
»Det er komplekst og tidskrævende at løse«, men »en taskforce på tværs af Skatteforvaltningen« har nu udarbejdet »en langsigtet plan for at håndtere udfordringerne frem mod 2030«.
Sigtet med planen er, at der ikke tilgår flere gældsposter, som vurderes ikke at være klar til at blive inddrevet, oplyser ministeriet.
Ministeriet fortæller også, at »mængden af nye gældsposter, der ikke er klar til inddrivelse, mindskes løbende«.
Ifølge ministeriet »er det ambitionen«, at Skattekontoen skal tilsluttes det nye inddrivelsessystem, PSRM, »omkring 2026/2027«.
Berlingske har forelagt kritikken for departementschef Jens Brøchner. Skatteministeriets presseafdeling henviser til sit skriftlige svar.
