Den store strid om det økonomiske opsving

Er krisen slut, som regeringen siger igen og igen? Eller er vi stadig fanget i en slags stilstand uden store lyspunkter? Alt efter hvordan det anskues, kan der argumenteres for begge dele.

Foto: HANDOUT

Det tiltrækker sig stor opmærksomhed, om krisen er slut, som regeringen påstår, og dansk økonomi nu langt om længe er på vej mod et økonomisk opsving, hvor nye job myldrer frem, optimismen bobler, og danskerne igen begynder at bruge penge i stor stil.

Der er dog ingen officiel definition på, hvad der forstås ved »et opsving«. Men normalt tales der om fremgang og bedre tider, hvis der er en vækst i velstanden, der er over det historiske gennemsnit omkring 1,5 procent årligt, og som er stærkt nok til at øge beskæftigelsen og bringe ledigheden ned.

Men hvis der skal være tale om et opsving, skal der også være en fremgang, som er kraftig nok til at lukke det, som økonomerne lidt teknisk kalder for »output-gabet«.

Det er et mål for, hvor meget ledig kapacitet i form af arbejdskraft, maskiner og andet der er i dansk økonomi. De ledige ressourcer skal i stigende omfang udnyttes, sådan at der igen kommer fart på investeringerne, før der kan tales om et opsving.

Ruller en sådan udvikling i nogen tid, og accelererer væksten tilmed, kan tiderne blive så gode, at der ligefrem tales om en højkonjunktur.

Det er typisk en periode, hvor ledigheden bliver ganske lav, og det private forbrug stiger så stærkt især for lånte penge, at en overophedning med lønpres og mangel på arbejdskraft venter lige om hjørnet. Men der er dansk økonomi slet ikke – endnu.

Den økonomiske vækst herhjemme lå i årets første kvartal på 0,4 procent i forhold til fjerde kvartal sidste år. Over det seneste år, altså når første kvartal i år sammenlignes med første kvartal 2014, var væksten på 1,7 procent, viser de seneste nye tal fra Danmarks Statistik. Der har også været en stigning i beskæftigelsen på tæt ved 59.000 personer siden bunden i 2013.

Opsving i lavt gear

Hvordan output-gabet udvikler sig er uhyre vanskeligt at sige præcist, men de fleste vurderer, at det er på vej ned fra over fire procent sidste år til omkring tre procent i år. Der er dog stærkt delte meninger om, hvor stort dette gab er.

Danmarks Nationalbank mener, at output-gabet er ganske lille allerede nu, hvorfor de frygter en snarlig mangel på arbejdskraft, mens eksempelvis de økonomiske vismænd har den modsatte opfattelse.

Men samlet set er der gang i noget, som med lidt god vilje godt kan kaldes for et opsving. Men det er til gengæld et uhyre svagt opsving, som nærmest humper sig af sted med en langt lavere fart, end der er set efter tidligere store kriser.

Det er også sådan, at krisen langtfra er overvundet endnu. Fortsat er det danske BNP, der er det mest benyttede mål for vores velstand, således hele tre procent lavere end på toppen i efteråret 2007.

Det svarer til, at den danske velstand lige nu er tæt ved 55 milliarder kroner lavere end for otte år siden. Dermed halter Danmark fortsat et godt stykke efter Tyskland, Sverige, USA og mange andre lande, som for længst har passeret deres tidligere top for velstand. Man skal faktisk til Sydeuropa for at finde lande, der har klaret sig lige så dårligt som Danmark efter krisen.

Forbruget halter

Det er især, fordi det private forbrug herhjemme har stået i stampe i længere tid, at mange af vores nabolande klarer sig bedre, for den store danske eksport har faktisk haft en ganske pæn fremgang de senere år, også når der sammenlignes med Tyskland og Sverige.

Så måske er et opsving af en eller anden art under udvikling herhjemme, men det er mindre synligt end før set, når dansk økonomi har overladt en krise, som har været så langtrukken og dyb som set denne gang.