Den smarte by følger dig overalt

Kæmpemængder af data om os og omgivelserne indsamles i byerne for at øge livskvaliteten, spare penge og forstå byernes liv på helt nye måder. Men der lurer også en mørk side.

I New York City kortlægges byens liv via de signaler, der udsendes fra alle de smartphones, der flyttes omkring i forbindelse med deres ejermænds færden i byen. Foto: Spencer Platt/Getty Fold sammen
Læs mere

Fodgængertrafikken på gaden bliver fulgt via smartphonesenes trådløse signaler, så det kan kortlægges, hvor den næste butik bør ligge. Vindmålere aflæser, hvor meget forurening der blæses rundt i gaderne og dermed spiller ind på ejendomsværdierne.

Et infrarødt kamera aflæser CO2-udslip, så der kan gribes ind, måske med bøder. Andet udstyr måler temperatur, fugtighed og forurening område for område. Fra toppen af hustagene måler infrarøde kameraer, hvornår lyset tændes og slukkes i beboelserne, og – ud fra lysstyrken – hvilken slags elpærer der bruges, og hvor megen forurening bygningen udsender.

Den såkaldte smarte by rykker stedse nærmere. I New York i USA er forskere i færd med at kortlægge byen og dens liv. Det sker ifølge Wall Street Journal med store støttebeløb fra teknologigiganterne, der ligesom energi-, bil- og sikkerhedsbranchen har kastet sig over at forstå byernes liv på en måde, der ikke var mulig for få år siden.

Nu kommer nemlig »Tingenes Internet«, hvor køleskabe, radiatorer, ovne, røgalarmer, tyverialarmer, fjernsyn, blodtryksmålere, biler og meget mere alle kobles på nettet. 1,9 milliarder enheder skal allerede nu være »på«, og i 2020 vil der være op mod 100 milliarder ting med internetforbindelse.

I de kommende uger installerer Chicagos Universitet pakker af sensorer i gadelygterne i et centralt forretningsområde for at indsamle data om for eksempel støj, vind, nedbør og CO2-niveau, samt hvordan folk bevæger sig. Meget få mennesker er nemlig alene i mængden, navnlig hvis de går rundt med en smartphone, som har været koblet på et trådløst net. Så sender telefonen nemlig konstant signaler ud for at få kontakt med de net, som telefonen kender. Og disse oplysninger kan andre samle op.

I Houston, USA, holder myndighederne øje med smartphones for at opdage trafikkøer og skabe flere grønne bølger, så trafikken afvikles. I Barcelona i Spanien er der målere i skraldespandene, som fortæller, hvornår de skal tømmes. Alle steder er formålet at få en sikrere, renere og mere effektiv by og dermed spare enorme summer.

Kritisk syn på udviklingen

Ikke alle synes dog om, hvad de kan se frem til. En af dem er professor Chris Johnson fra School of Computer Science på Glasgow University i Skotland, som til daglig arbejder med IT-sikkerhedsspørgsmål.

»Tidligere var det svært for en hacker at lukke en by ned. Nu integreres flere og flere systemer, så alt afhænger af nogle ganske få kerneprogrammer. Og der er ingen enkelt myndighed, der overvåger det hele. Man skal huske på, at kritisk infrastruktur ikke er som en Apple-butik. Vi bruger stadig mange komponenter fra 1990erne. Og hvem regulerer de smarte byer? Det gør ingen central myndighed, selv om alt integreres. Nej, smarte byer vil ikke blive tilstrækkeligt smarte,« sagde han på en høring på Christiansborg tirsdag om samfundskritisk infrastruktur.

Forskerne i New York er meget opmærksomme på ikke at overskride privatlivets fred. Derfor er de meget åbne med, hvad de gør, vel vidende at teknologien kunne friste myndighederne til misbrug.

»I lang tid har folk boet i byer og foregivet, at de kunne forblive anonyme. Det handler ikke om anonymitet, men om overvågning. Der er en virkelig risiko for, at det vil ske,« siger Anthony Townsend, forfatter til en bog om risikoen ved smarte byer, til Wall Street Journal.

New Yorks bystyre lukkede da også for nylig et projekt, hvor et selskab havde installeret hundredvis af sensorer i offentlige telefonbokse. Disse sendte konstant reklamebudskaber ud.

I Chicago understreger bystyret, at man ikke vil gemme data, som kan identificere det enkelte udstyr, og at de indsamlede data som bevis vil blive lagt på nettet. I New York sløres de infrarøde kamerabilleder, så man ikke kan se ind i beboelserne.

På en telefon er sikkerheden dog ofte bedre end på meget andet udstyr, der kobles på nettet og dermed kan give en hacker adgang til ens eget trådløse net derhjemme. Britiske BBC testede med hjælp fra syv IT-sikkerhedseksperter, hvor meget af det tilkoblede udstyr de kunne skaffe sig adgang til.

Svaret var: Det hele.

Forskerne håber dog, at fordelene ved den nye teknologi vil besejre frygten for overvågning: »Det er det omvendte af Big Brother. Hvis man ser Big Brother, som om byen overvåger folk, er dette byen, der lægger data ud, så folk kan overvåge byen,« siger Charlie Catlett, direktør for Chicagos Universitets Bycenter for Computerbrug og Data.