Den islandske vulkan er tæt på udbrud

Tre gyldne år med opkøb af alt fra Magasin over D’Angleterre og Merlin til erhvervsbanken FIH er ved at være forbi for de entreprenante islandske finansfolk. Det økonomiske klima har ændret sig, så den islandske forretningsmodel er under pres. De to mest prominente islandske erhvervsfolk er i gået i hver sin retning.

Jon Asgeir Johannesson afviser, at der er tale om en kreditkrise og tror på fortsatte investeringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Benita Marcussen
Prisen på penge er steget dramatisk. Kursen på aktier er faldet. Boligpriser er holdt op med at stige mange steder og falder endnu flere steder. Det er hovedingredienserne i det nye økonomiske klima, som de opkøbsivrige islandske erhvervsfolk skal tage bestik af.

To af de mest markante personligheder fra Island, Jon Asgeir Johannesson og Thor Bjorgolfsson, har valgt at tackle de nye udfordringer på hver sin måde.

I en tid, hvor kapitalfonde og investeringsselskaber fattes penge, er britiske medier fortsat fyldt med overskrifter om, at Jon Asgeir Johannesson fortsætter med at købe op i detailbranchen. Thor Bjorgolfsson, der er den eneste officielle dollarmilliardær med islandsk pas, har uden mediernes store bevågenhed solgt massivt ud af sine investeringer. Det seneste år har han solgt alle sine interesser i det tjekkiske teleselskab Ceske, det bulgarske teleselskab BTC og den bulgarske EIBank. I alt beløber udsalget sig til 3,6 milliarder euro svarende til næsten 27 milliarder kroner.

Noget tyder på, at han også gerne vil ud af teleselskabet Elisa, der er Finlands ældste teleselskab.

Thor Bjorgolfsson skabte sin formue ved at etablere et bryggeri i Skt. Petersborg og sælge det videre til hollandske Heineken. Derefter tog han hjem til Island og overtog kontrollen med Landsbanki, der er en af de tre store banker i Island. Siden har han brugt sin formue og sin bank på køb og salg af virksomheder i et tempo, som kan tage pusten fra de fleste danske finansfolk. Investeringerne har været koncentreret om medicinalselskaber, teleselskaber og banker; men investeringerne i teleselskaber er snart historie, og begrundelsen er ifølge Thor Bjorgolfsson, at han aldrig vinder nogle af de udbud af teleselskaber, der er, fordi han byder for lidt. De, der løber med sejren, betaler ifølge Thor Bjorgolfsson for meget i øjeblikket, og de vil få problemer med at tjene på investeringen.

Til gengæld tror Thor Bjorgolfsson fortsat så meget på medicinalindustrien, at han satser stort på kopimedicinproducenten Actavis, der var noteret på børsen i Reykjavik indtil for nylig. Men børsnoteringen var en hæmsko, fordi selskabet som følge af oplysningsforpligtelser var tvunget til at afsløre for meget for konkurrenterne. Thor Bjorgolfsson tog konsekvensen, fremsatte et købstilbud til de øvrige aktionærer og afnoterede selskabet, der i dag er en privat virksomhed kontrolleret af Thor Bjorgolfsson.

Sulten efter mere opkøb
Med sine træk har Thor Bjorgolfsson det seneste år rebet sejlene på sine investeringer og står i en ganske anderledes position end Magasin-ejeren Jon Asgeir Johannesson, der fortsat har mod på opkøb.

»Situationen nu giver muligheder for Baugur, som man har kunnet se i medierne for nylig, hvor vi har vist interesse for at købe yderligere op i Moss Bros,« siger Jon Asgeir Johannesson.

Han står i spidsen for Baugur, der har investeret i cirka 50 forskellige selskaber fortrinsvis inden for detailbranchen. Moss Bros er en britisk herretøjskæde, mens Baugur er Jon Asgeir Johannessons private selskab. Det er derfor ikke muligt at få indsigt i, om den finansielle krise har ramt selskabet, som det skete for et andet islandsk investeringsselskab, FL Group, for halvanden uge siden.

FL Group fik åndenød, da selskabet stod over for afdrag på lån, der forfaldt. Selskabet har en gæld på over 16 milliarder kroner, og kilder i Island siger til Berlingske Business, at investeringsselskabet reelt kollapsede. Selv om selskabets markedsværdi er halveret fra cirka 22 milliarder kroner i februar til 11 milliarder kroner nu, ville et kollaps ifølge kilderne have for store konsekvenser – både økonomiske og imagemæssigt. Derfor satte Jon Asgeir Johannesson sig i spidsen for en redningsaktion, der først og fremmest går ud på at flytte nogle ejendomsselskaber ind i FL Group. Ejendommene bliver betalt med nye aktier i FL Group, og ejendommene skal stabilisere det skrøbelige økonomiske fundament.

FL Group har for egne og lånte midler investeret i en stribe forskellige virksomheder, men mange af investeringerne er faldet betydeligt i værdi i år, og selskabet havnede i en kreditklemme.

Baugur, der både er kapitalfond og mirakelmager for virksomheder, der ikke har udnyttet hele potentialet, er ifølge Jon Asgeir Johannesson ikke klemt af krisen på de finansielle markeder.

»Det har ikke indflydelser på de dele, der er i drift. Alle er finansieret med langfristede lån, så det er ikke et issue her og nu. Prisen på penge er i gennemsnit gået op med 60-70 basispunkter. Samtidig er renten på lån i dollar gået ned i samme størrelsesorden, så det går lige op,« forklarer Jon Asgeir Johannesson.

Der har været beregninger fremme, der viser, at Baugur har tabt i omegnen af en milliard kroner på sine børsnoterede investeringer i Storbritannien, men det afviser Jon Asgeir Johannesson som pure opspind. Tabet på børsnoterede aktier i Storbritannien er i stedet på cirka 300 millioner kroner, siger Jon Asgeir Johannesson, der fylder 40 år i næste måned.

Islands familier
Mens Thor Bjorgolfsson opbyggede sin formue sammen med sin far med bryggeriet i Skt. Petersborg, har Jon Asgeir Johannesson opbygget sin formue sammen med sin far ved at etablere en kæde discount dagligvarebutikker i Island. En løbende liberalisering af det islandske samfund op gennem 1980erne og 1990erne har været med til at skabe en næsten guldgraveragtig stemning, hvor mange er blevet rige på mange forskellige måder. En af måderne opstod, da kvotesystemet i fiskeriet blev lagt om. Der opstod handel med kvoter, og det blev mange fiskere ganske rige på.

De islandske bankers gyldne årti begyndte med en privatisering af de statsdrevne banker og fortsatte med en lovændring, der giver bankerne mulighed for at yde boliglån – et område som hidtil havde været domineret af et statsligt finansieringsselskab.

Det har givet fuld damp på islandsk økonomi i en årrække. Så sent som i sidste måned hævede nationalbanken Sedlabanki uventet den styrende rente med 0,45 procentpoint til rekordniveauet 13,75 procent. Det er den næsthøjeste rente i den industrialiserede verden efter Tyrkiet. Alle økonomer havde på forhånd ventet en uændret rente efter mødet; men nationalbankdirektøren valgte alligevel at stramme pengepolitikken i et forsøg på at få has på inflationen, der bliver drevet op af stigende boligpriser og den laveste arbejdsløshed i to årtier. På tirsdag kan nationalbankdirektøren stramme renteskruen yderligere, da der er indkaldt til styrelsesmøde i banken.

Islandske økonomer og den islandske nationalbankdirektør har flere gange luftet deres bekymring for, at den islandske økonomi eksploderer som en vulkan i hænderne på politikerne. Sidste år valgte økonomer fra Danske Bank som nogle af de eneste ikke-islandske økonomer at sætte fokus på den islandske økonomi. Dommen i analysen var hård. Den lille islandske økonomi var den mest problematiske i OECD-området, og et svimlende underskud på betalingsbalancen i niveauet 20 procent af bruttonationalproduktet gjorde økonomerne bekymrede.

På trods af en økonomi på kogepunktet, var gældsætningen eksploderet, og lånefinansierede opkøb og lyst til at tage risiko havde nået et niveau, som økonomerne ikke kunne finde magen til noget andet sted i verden.

Analysen blev helt usædvanligt genstand for at angreb, som blev ført an af banker, økonomer og politikere i Island. Internationale investeringsbanker og kreditvurderingsinstitutter kom frem til nogenlunde samme resultat som Danske Bank, men det hele blev vendt mod Danmark.

Det islandske handelskammer udpegede to økonomiske professorer som overdommere i sagen, og de nåede ikke overraskende frem til, at den islandske økonomi var på sporet. Der var ingen økonomisk krise, men måske en informationskrise med henvisning til at udenlandske økonomer ikke havde været opmærksomme på de særlige omstændigheder, der er ved islandsk økonomi.

Historien har det med at gentage sig, og det er også sket i denne sag. De seneste måneders fokus på de islandske virksomheder og det lille lands økonomi har igen ført til udarbejdelse af en rapport skrevet af professorer. Igen har det islandske handelskammer bedt to professorer udlægge teksten. De er overraskede over, at islandske banker er ramt på kapitalmarkederne som følge af finanskrisen, og igen lyder konklusionen, at det er en informationskrise og ikke en finansiel krise.

De islandske banker har meget store indlånsunderskud. I en tid, da pengemarkeder er gået i sort, og mistillid på de finansielle markeder er udbredt, giver det store udfordringer for Kautphing Bank, Glitnir Bank og i mindre grad Landsbanki. Bankerne har indledt jagt på indlån fra almindelige kunder i flere nordiske lande, men det rækker langtfra til dækning af de meget store udlån, som de har.

Udstedelser af obligationer er en nødvendighed for at skaffe den nødvendige funding – den bagved liggende finasiering af bankerne – men kilder i den finansielle verden siger, at de islandske banker ikke har samme muligheder som andre nordiske banker, der udsteder obligationer og lader dem notere på børser i København, London eller Luxembourg.

»Det europæiske marked er lukket land for de islandske banker,« siger en kilde, der ønsker at være anonym. Det har tidligere fået Kaupthing Bank til at foretage udstedelser i USA, og for nylig hentede den islandske bank friske penge ved at udstede obligationer i Mexico.

Siden den dag i november i 2004, da Jon Asgeir Johannesson landede i Karup for at køre til Silkeborg og købe Magasin af Jyske Bank efter cirka en times forhandlinger, har de islandske investorer sat deres markante fingeraftryk flere steder i Europa. Spørgsmålet er, om de også vil gøre det i et nyt økonomisk klima i de kommende tre år.