Den hybride boglæser

Forandringens vinde har siden slutningen af 90erne blæst gennem mediebranchen, ofte med høje vindstyrker. Digitaliseringen har på mange måder fundamentalt forandret den måde, vi forbruger nyheder, film, TV og musik på. Men ikke alle medieområder har været lige hårdt ramt, og i mange år har det syntes som om, at bøgernes verden er gået ram forbi.

Morten Suhr Hansen, adm. direktør, Subscrybe. Fold sammen
Læs mere

Mange af os har stadig et billede af, at bøger købes hos den lokale boghandler, bringes hjem foran pejsen og nydes sammen med en god kop the. Billedet er ingenlunde forkert. Men virkeligheden er samtidig, at nye tjenester er med til at rykke på billedet ved at give bogelskere andre muligheder for at købe og læse de litterære værker.

Ser man på det store udland, er amerikanske Scribd et godt bud på en litterær game changer. Scribd kaldes ofte for »bøgernes Netflix«, og forretningsmodellen er da også ganske lig. For 8,99 dollar om måneden har abonnenter adgang til flere end en million bøger.

I Danmark er vi også ganske godt med. Mest kendt blandt bogtjenesterne er måske Mofibo, der med storstilede reklamekampagner formår at tiltrække mange læsere med sit tilbud om all-you-can-read for 99 kroner om måneden. Andre udbydere på markedet er Riidr, der også tilbyder e-bøger både i løssalg og abonnement, mens Gyldendals tjeneste, Ready, tilbyder digitale businessbøger i abonnement.

Vil man hellere have ordene serveret ind gennem øregangene, er Storytel et godt sted at søge hen. For 99 kroner om måneden får man adgang til et stort udvalg af lydbøger.

Betyder det så, at den gode, gamle papirbog er i krise og nu overhales af sin digitale modpart? På ingen måde. Langt de fleste bøger læses stadig på papir. Derfor er det interessant at se, at forretningsmodellerne er under forandring også i den trykte verden. Et stigende antal danskere er abonnenter hos Plusbog. Her betaler kunden 99 kroner om måneden i abonnement og får så til gengæld adgang til at købe alle de bøger, de vil, til faste, lave priser.

Samme mulighed tilbyder netboghandlen Saxo, hvor medlemskabet koster 49 kroner om måneden. Endelig må man ikke glemme Danmarks måske største bogabonnement, Gyldendals Bogklubber, hvor danske bogelskere gennem i alt 13 forskellige klubber hver måned modtager bøger.

Hvad betyder så denne udvikling med de mange forskellige litterære abonnementstjenester? Vil de digitale bogtilbud presse den trykte bog ud af markedet – eller kan de leve side om side?

Min påstand er, at de digitale abonnementstjenester er medskabere af en helt ny type kunde: Den hybride boglæser.

For den hybride boglæser vil den trykte bog stadig være at foretrække i mange læsesituationer. Men den vil i stigende grad blive suppleret med boglæsning på iPaden for de lidt lettere titler, når nysgerrigheden skal stilles hurtigt eller som rejsefælle. Hertil kommer lydbogen, der via smartphonen giver let adgang til at lytte til bøger, når det ikke er praktisk at sidde med en bog.

Summa summarum: Det digitale vil ikke udkonkurrere papiret, men supplere det. Samtidig vil de digitale bogtjenester medføre, at bøgerne i et vist omfang vil nå ud til helt nye læsere. Kombineret med de nye rabatklubber vil det formentlig betyde en øget udbredelse af bøger. Til gengæld falder prisen på hver enkelt bog.

Er det så alt sammen en glædelig nyhed? Det afhænger nok af, hvor i bogbranchens værdikæde man befinder sig. Men sikkert er det, at boglæserne kan glæde sig over mange flere muligheder for at tilgå deres yndlings­bøger.