Den gamle Daloon-konge køber sig ind på digital platform

Hemming Van, som bl.a. i mange år ejede Daloon, investerer i nu i den digitale handelsplatform Fooducer.

Hemming Van solgte for et par år siden Daloon A/S til en hollandsk fødevarevirksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sonny Munk Carlsen

Fooducer, der online deler og formidler fødevaredata mellem over 1.000 fødevarevirksomheder, har fået nye investorer. Blandt dem er Hemming Van. Han er kendt som mangårig ejer og leder producenten af forårsruller, Daloon A/S, der for et par år siden blev solgt til en hollandsk fødevarevirksomhed.

Fooducer deler og formidler fødevaredata på tværs af virksomheder og systemer på en platform, så virksomhederne ifølge Fooducer kan få store besparelser på produktadministration og udarbejdelse af salgsmateriale.

»Jeg ved fra mine mange år som ejer af Daloon, hvor mange ressourcer der er bundet i at administrere fødevarer, især produkt- og ingrediensdata. Det er en udfordring for alle i branchen at finde en måde at nedsætte det tidsforbrug samtidig med, at man både giver kunderne de informationer, de skal have, og naturligvis overholder lovens krav om dokumentation. Med Fooducer kan man spare tid og penge på administration og i stedet bruge den på reel værdiskabelse og mere salg. Det er den kerneudfordring, Fooducer løser, og det behov vil jeg gerne være med til at indfri og hermed bakke direkte finansielt op,« siger Hemming Van i en pressemeddelelse fra Fooducer.

Blandt de Fooducers nye investorer er også Kasper Hulthin, der er medstifter af Podio, Kost og Peakon. Pengene fra investorerne skal bruges til at øge væksten, så flere kan bruge en specialudviklet software og rekruttere flere tech-folk.

På et par år har Fooducer, der bl.a. er stiftet af Fie Hansen-Hoeck, har næsten 1200 danske virksomheder som brugere af fødevarebrancheplatformen og er på flere europæiske markeder. Platformen rummer en blanding af helt store grossister og ganske små og specialiserede producenter. Fie Hansen-Hoeck er formand for Madkulturen, der er en institution under Miljø- og Fødevareministeriet

Ud over at give branchen besparelser, sikrer platformen Fooducer kommunikation mellem leverandører og producenter på den ene sidet og grossister, detailkædeindkøbere, specialbutikker og restauranter på den anden side.