Den står helt alene dernede i bassinet, som er fyldt med »babyolie«. Men den vil få mere selskab senere, for den er en af de puslespilsbrikker, som skal holde fremtiden sammen.

Vi befinder os i et meget stort og stadig meget tomt rum. Væggene er malet hvide, og der hænger absolut intet på dem. Der er en konstant, men ikke irriterende høj baggrundsstøj. I bunden af rummet, bag en lidt upraktisk placeret – også hvidmalet – betonsøjle, står fire enslignende (hvide) metalbokse med buet låg, hver af udseende som en stor kummefryser.