Den danske krone spiller med musklerne

Pengene vælter ind i Danmark med overraskende stor fart. Det skyldes formentlig, at udlandet køber danske aktier med arme og ben for tiden. Men salget af Scandlines for knap 12 milliarder kroner til et konsortium af tyske og britiske investorer, plus andre handler med danske virksomheder, kan også spille ind.

Kronen er pt. meget stærk i forhold til euroen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Strømmen af penge ind i Danmark har de sidste uger styrket den danske krone på så markant vis, at Danmarks Nationalbank i de sidste uger har været ude og sælge enorme summer af danske kroner på de internationale valutamarkeder. Det sker for at holde kronen på plads over for euroen. Hele 5,9 milliarder kroner har Danmarks Nationalbank brugt på at bremse kronens optur – indtil videre.

»Det er den største intervention i flere år. Alligevel fortsætter kronen med at spille med musklerne og vise overraskende stor styrke,« siger cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen.

Det kan ses ved, at prisen for euro falder – endda så meget, at den danske krone nu ligger pænt på den stærke side af centralkursen over for euroen. Fortsætter udviklingen, kan Danmarks Nationalbank blive presset til at lave en isoleret dansk rentenedsættelse.

Kronen må nemlig, ifølge den særlige danske ERM2-aftale mellem Danmark og Den Europæiske Centralbank (ECB), kun svinge med 2,25 procent på hver side af en aftalt centralkurs over for euroen, der hedder 746,038 kroner.

Mindre nervøs
Fjerner den danske krone sig fra denne centralkurs, kan Danmarks Nationalbank enten bruge valutareserven til at sælge kroner og købe euro. Det vil de typisk starte med, hvis kronen er stærk. Det er da også, hvad der er sket den sidste måned. Er kronen derimod svag, må de købe kroner og sælge ud af fremmed valuta, sådan at valutareserven falder. Virker det ikke, kan de ændre renten.

Det er sket flere gange, at Danmarks Nationalbank selvstændigt har ændret renten, uden Den Europæiske Centralbank (ECB) har pillet ved sine renter.

Sidste gang var den 17. februar sidste år, hvor renten herhjemme blev hævet med 0,1 procent point. Også i efteråret 2000, op til en dansk folkeafstemning om euroen, valgte Danmarks Nationalbank at gå solo og hæve renten for at holde kronen på plads over for euroen.

Sidste forår var det kun en marginal svækkelse af kronen på omkring 0,1 procent over for euroen, der udløste et lille rentehop.

Lige nu ligger kronen derimod hele 0,2 procent på den stærke side af euroen. Så kronen er længere væk fra sin faste ankerposition, end sidst renten blev ændret.

Men Danmarks Nationalbank er sandsynligvis mindre nervøs for en styrkelse end en svækkelse af kronen, hvorfor de formentlig vælger at se tiden lidt an de kommende dage, før de eventuelt slår til.

Udlandet køber aktier
Chefanalytiker i Danske Bank, Jens Peter Sørensen siger da også, at det næppe er sandsynligt, at renten ændres lige nu.

»På længere sigt vil jeg ikke udelukke, at det sker. Men lige nu og her sættes renten næppe ned. Styrkes kronen yderligere til 743 eller 742 over for euroen, vil jeg imidlertid ikke udelukke, at det kan ske,« siger Jens Peter Sørensen.

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, siger, at det er svært at pege på nogen præcis årsag til den aktuelle styrkelse af kronen. De sidste måneders underskud på betalingsbalancen burde svække kronen.

»Når den alligevel styrkes, er det formentlig, fordi udlandet køber stort op af danske aktier,« siger Jes Asmussen.

Endelig er der også salget af Scandlines til et konsortium af tyske og britiske investorer, som måske kan påvirke kronen, vurderer visse økonomer.