Prins Joachim har sat sin underskrift på en erklæring om et oprustet industrielt forsvarssamarbejde mellem ambassaden i Paris og Dansk Industri (DI).

Formålet med aftalen er at lette adgangen til det franske marked for danske forsvarsvirksomheder og indgå nye strategiske partnerskaber, som yderligere kan styrke relationen mellem vores to NATO-lande.

Det er et arbejde, som brigadegeneral prins Joachim allerede for alvor tog hul på i efteråret i kraft af sin rolle som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris. Erklæringen skal derfor ses som et officielt løfte om, at DI og ambassaden vil fortsætte arbejdet for at fremme industriens interesser i Frankrig på lang sigt.

I Industriens Hus torsdag lød det, at samarbejdet mellem Frankrig og Danmark blot er blevet endnu vigtigere i lyset af Ruslands invasion af Ukraine – den første krig i Europa i årtier.

»Det, vi ved nu, er, at der ikke findes en lyserød verden. At værne om et land handler ikke kun om at have soldater, men det handler også om, at vi holder knowhow og højteknologiske produkter hjemme i klubben blandt vores allierede. Og derfor skal vi hele tiden være opmærksomme på at styrke samarbejdet,« sagde prins Joachim.

»Vi aftaler i dag, at det her er et samarbejde, der ikke bare må være en enlig svale. Vi skriver under på, at det her skal vare. Gode forretningsmuligheder er blevet igangsat. Nu skal de holdes ved lige,« lød det.

En lille dansk industri med store ambitioner

Frankrig er verdens tredjestørste eksportør af forsvarsmateriel og den fjerde største forsvarsnation målt på omsætning, der løber op i 400 milliarder kroner om året.

Til sammenligning har de omtrent 200 danske forsvarsvirksomheder samlet set en årlig omsætning på mellem tre og fire milliarder kroner. Heraf står den største virksomhed, Terma, der blandt andet producerer dele til jagerfly, alene for halvdelen af omsætningen. Industrien er altså 100 gange mindre end den franske.

Og netop af den årsag er et løfte om et stærkere forsvarssamarbejde mellem Danmark og Frankrig vigtigt ifølge Joachim Finkielman, direktør for forsvarsindustriens brancheforening, DI Forsvar og sikkerhed.

»Der er klart et aspekt for os i at blive mere robuste, end vi er i dag, for vi er små. Det må vi erkende. Man kan ikke leve alene af at sælge til det danske forsvar, og derfor skal vi ud i verden med vores danske løsninger, og heldigvis har vi en masse at byde på,« sagde Joachim Finkielman.

Berlingske har i en artikelserie beskrevet den danske forsvarsindustri, som i mange år har eksisteret, men bevæget sig under radaren i offentligheden. Men en krig i Europa sætter spot på forsvarsindustrien i Danmark, mens Folketinget har skrevet under på, at udgifterne til Forsvaret skal øges til to procent af bruttonationalproduktet (BNP) fra 2033. Yderligere 18 milliarder kroner hvert år.

Milliarder, som også forsvarsindustrien kan få del i, og som sætter større krav til industrien. Ambitionen er, fortæller Joachim Finkielman, at industrien skal fordobles i vækst, omsætning, eksport og antallet af medarbejdere.

Men er det overhovedet realistisk, at en så lille spiller som Danmark kan markere sig blandt en så stor europæisk og global spiller som Frankrig?

Til spørgsmålet pegede brigadegeneral prins Joachim på den underskrevne erklæring på bordet foran ham. Det er netop formålet med erklæringen – at markere Danmark på landkortet. Danmark skal være stolt af den danske industri og det, den kan.

»Vi skal ikke sætte vores lys under en skæppe. Norge har en stor forsvarsindustri, men gør til gengæld ikke meget i Paris i forsvarsindustriel sammenhæng. Det er derfor, vi skal gøre det her, for den franske industri har sine følere ude for at finde de bedste samarbejder, så hvis vi ikke gør noget for den danske industri, så får føleren ikke øje på den,« sagde prinsen.

Forsvarsministeriet vil kopiere modellen

Prins Joachim har været ansat som forsvarsattaché ved den danske ambassade i Paris siden sommeren 2020. Rollen er blandt andet at være bindeleddet mellem vores respektive forsvarsministerier og Forsvarskommandoen samt at fremme forsvarsindustrielle interesser.

I et interview med Berlingske tidligere på året sagde han, at netop det industrielle er »det helt spændende«.

Startskuddet lød, da ambassaden og DI Forsvar og sikkerhed inviterede 25 danske virksomheder og et lignende antal franske forsvarsvirksomheder til eksportfremstød i efteråret på ambassaden for at åbne adgangen til det franske marked.

»Jeg soler mig lidt nu, men eventet gik så godt, at Forsvarsministeriet vil kopiere modellen til alle andre lande, vi handler med,« sagde prins Joachim, som fortalte, at et lignende event afholdes i London i maj og senere i Washington.

Joachim Finkielman supplerede:

»Myndigheder, politikere, Forsvaret og industrien har vist, at når de går sammen fra dansk side, så kan vi virkelig flytte noget. Der har været en opfattelse af, at det franske marked og den franske mentalitet var svær at arbejde med for forsvarsindustrien. Det har vi slået en pæl igennem – også med aftalen i dag – fordi vi har vist franskmændene, at der er gode muligheder i Danmark.«

Historisk set har Frankrigs industri været lukket om sig selv. Men fordi krigsførelse i dag i høj grad er højteknologisk, er det en gylden mulighed for Danmark til at øge eksporten til NATO-landet.

Forhåbningen er, at samarbejdet kan bidrage til at sætte skub i den vækst, som den danske forsvarsindustri står overfor.

»Hvis der kommer god forretning ud af samarbejdet, så kan vi sætte et flueben. Og så vil man kunne se det på bundlinjen og på arbejdspladserne. Hvad der derudover kommer ud af det, er de mere vidtløftige og diffuse ting såsom resiliens både indenfor sektoren, men også indenfor alliancesamarbejdet,« lød det fra prins Joachim.