Den danske drøm er blevet global

Store armbevægelser og gloser med udråbstegn efter sig. De danske topchefer har skruet op for ambitionsniveauet. Hvorfor? Fordi de danske topchefer drømmer stort og globalt. Og de er ikke længere bange for at indrømme det.

Danske virksomheder skal ikke være bange for at tænke globalt og satse stort, mener bl.a. Vestas topchef Ditlev Engel. Her er det Vestas selv, der er i gang med at opføre en vindmølle i Grækenland. Foto: Vestas Fold sammen
Læs mere
Flirten med mindreværdet er fordi. Det stod klart for TrygVesta-topchefen Stine Bosse, da hun hørte chefkollegaen fra Vestas, Ditlev Engel, tale på Dansk Inudustris årsmøde i september. Lettelsen lyste ud af Stine Bosse den dag, hvor de fleste danske erhvervsledere mødes for at gøre status, for året der gik. Smilet vender tilbage på topchefens læber her i december, hvor hun mindes Engel-talen, der med hendes egne ord »tog bladet fra munden«.

»Jeg synes, at Ditlev Engel tog fat i den udfordring, som vi alle sammen er opdraget med. Jantelovsbegrebet. Nemlig, at man skal helst ikke tro for meget på succesen, men i stedet være ydmyg og underdanig. Og det er jo ikke dårlige dyder. Det er bare meget uforeneligt, hvis man vil gøre sig gældende i verden af i dag. Det handler ikke om at være Karl Smart. Det gælder bare om at gøre det godt, og så også turde sige, at man gør det godt. At have en ambition på vegne af sin organisation. Det var så befriende, at han sagde: ‘Det har jeg. Det har min virksomhed.’ Og det har jeg også. Det hjælper ikke, at vi hugger hovedet af folk, som stikker næsen lidt frem,« siger Stine Bosse.

Store i nicherne
Og næsen bliver stukket frem. Carlsberg er i gang med at fuldføre det største virksomhedsopkøb, som noget dansk selskab nogensinde har kastet sig ud i. Altså overtagelsen af britiske Scottish & Newcastle. Selskaber som Novo Nordisk og Vestas er ledende aktører inden for deres markeder. De danske virksomheder har erkendt, at de kan være de største, og det er med til at hæve stemmeføringen, mener Torben Pedersen, professor i international virksomhedsøkonomi ved Copenhagen Business School.

»Tidligere har vi lullet hinanden ind i en snak om, at vi er et lille land med små virksomheder. Men mange danske virksomheder klarer sig utroligt godt i deres nicher. De er måske ikke lige så store som General Motors, men alligevel de største inden for deres branche. Og de tør sætte dagordenen. Det er jo også det, som Vestas gør inden for vindenergi,« siger han.

BMW-syndromet
Hos mange af de yngre danske virksomheder er det et grundvilkår, at man skilter med ambitionerne. Det tiltrækker nemlig de bedste medarbejdere. Og man orienterer sig mod det globale marked fra dag ét. Sådan er virkeligheden hos Morten Boel Sigurdssons IT-virksomhed Omada.

»Da vi skrev vores vision i 1999, der sagde vi, at vi ville være internationale, og vi ville have 30 procent af alle de markeder, vi beskæftiger os med. Vi ville tage vores danske software og services og gøre en forskel på de internationale markeder,« fortæller Omadas administrerende direktør og forklarer:

»Danskerne skal passe på, at der ikke går BMW-syndrom i den. Det er, at når man først har fået BMWen, så behøver ambitionerne ikke at være højere. Der er lidt en tendens til, at nogle stiller sig tilfredse med det. Den danske kultur er måske ikke som udgangspunkt så ambitiøs.«

Købmandsnæsen
Stine Bosse er dog langt fra tilfreds med størrelsen på sit køretøj. TrygVesta skal være større og stærkere.

»Hvis vi skal være en virksomhed, som kan blande sig på den internationale scene. Så skal vi have noget slagskraft. Derfor betragter vi Norden som vores hjemmemarked. Vi er jo nogle bittesmå markeder. Derfor skal der noget fylde og størrelse til at gøre en forskel internationalt. Derfor er det godt, at der bliver sat i en dagorden, hvor det er i orden at komme med den slags udmeldinger,« siger Stine Bosse.

Blandt de danske virksomheder som har vokset sig store gennem klassisk købmandskab på det hjemlige marked, finder man Lars Larsens Jysk Sengetøjslager, i dag bedre kendt som Jysk. Her var ambitionsniveauet ikke fra begyndelsen at erobre de internationale markeder.

»Da jeg startede i 1979, havde jeg ikke nogen globale tanker. Jeg tænkte mere på bare at drive detailhandel i hele landet,« siger Lars Larsen og tilføjer:

»I 1984 startede vi med at kigge mod Tyskland, fordi det ikke var så langt fra Vejle, hvor vores centrallager ligger. Vi lavede ikke en masse markedsundersøgelser inden, Det var købmandsnæsen, som sagde, at sådan nogle jyske forretninger kunne også klare sig syd for grænsen.«

Larsens lugtesans har dog fået udvidet duftudbuddet siden. Han har netop afsløret, at han igen vil forsøge at etablere sig på det russiske marked og senere går turen til Indien.

De globale kapitalstrømninger skubber til den internationale bølge blandt de store danske virksomheder. Det sikre danske hjemmemarked er nemlig ved at være fortid på niveau med de islandske sagaer. Det mener blandt andet topchefen i Vestas, Ditlev Engel.

»Når verden globaliserer, så skaber det store muligheder for at rykke hurtigere på mange markeder. Det bliver nemmere at handle globalt. Det betyder også, at det bliver nemmere for virksomheder, der er langt væk fra vores hverdag at handle på vores marked. Udfordringerne stiger altså også på konkurrentsiden,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, at det handler om at gøre sig klart, at uanset hvilken branche man er i, så er mulighederne og konkurrencen meget stor. Der er meget at kæmpe om. Derfor skal man gå ud og slå til lyd for, hvad man vil. For vores vedkommende at være ‘number one in modern energy’.«

Lars Larsen genkender ambitionsniveauet hos de yngre danske ledere.

»I dag går det for stærkt til, at du kan sikre hjemmemarkedet og så tænke på Tyskland, som jeg gjorde. Det er mere reglen end undtagelsen for de største 100 danske virksomheder, at de tænker internationalt. Om nogle få år er det nok de 200 største. Det er blevet mere legalt at tænke globalt,« siger Lars Larsen.

Op på skamlen
På baggrund af topchefernes markante udmeldinger om ambitionsniveauet kan man stille spørgsmålet: Hvorfor tror danske virksomheder pludselig på deres egne evner i den globale konkurrence? Ifølge Torben Pedersen, professor i international virksomhedsøkonomi ved Copenhagen Business School, er det spørgsmål meget nemt at besvare.

»Det holder jo ikke, at vi er små og underdanige. Og det smitter det jo også af på topcheferne. Det blevet mere almindeligt og et accepteret faktum, at vi faktisk er bedst på nogle områder. Dansk erhvervsliv er jo anderledes, end det var for 20 år siden. Ledere som Stine Bosse, Ditlev Engel og Jørgen Vig Knudstorp bliver bærere af den ånd, at vi kan noget,« siger han.

For at kunne begå sig i den globale konkurrence, stilles der større krav for åbenhed om, hvilken retning virksomheden er på vej i. Det mærker Ditlev Engel.

»Vi gjorde det meget klart i 2005, at vi ville sige farvel til et lokalt mindset. Det giver nogle muligheder for at skabe dynamik og forståelse i organisationen, hvis man bruger alle de talenter, man har, på det globale plan. Du skal turde at stille dig op på skamlen og sige: ‘Det er det her, vi vil. Det er det her, vi går efter.’ Jeg skal signalere, hvilken kurs jeg navigerer efter. Også for mine 15.000 medarbejdere,« siger han og forklarer, at man derfor har lagt en mere international strategi for kommunikationen i Vestas.

»Der er et stort internt og eksternt behov for at sige, hvor virksomheden står lige nu. Da vi valgte at flytte præsentationen af vores kvartalsregnskaber til London, vidste vi jo ikke, om der var nogen som gad tale med os, men responsen har været overvældende,« siger Vestas-topchefen.

Ifølge Ditlev Engel medfører de globale ambitioner en anden slags åbenhed, end man er vant til i en dansk sammenhæng.

»Selvfølgelig er det sjovere at fortælle folk nogle gode nyheder end dårlige nyheder. Men det vigtigste er, at folk ved, hvor vi står nu. Der er ingen, som forventer, at alt, man lægger frem, altid er fantastisk gode ting,« siger han.

En anden kultur
Til trods for at TrygVesta stadig kun opererer i Norden, har virksomheden taget en række initiativer for at bringe den internationale tankegang i fokus.

»Det handler om gå forrest. At ord og handling går hånd i hånd. For eksempel har vi indført, at en række ledelsesmøder skal foregå på engelsk. Det handler også i høj grad om, at jeg siger, at hvis man vil være en del af TrygVesta, så er man en del af at tænke nordisk og at tænke innovativt. Herunder også at være fordomsfri. Det er den tone, jeg skal slå an,« siger Stine Bosse.

For TrygVesta-chefen handler de store armbevægelser også om, at vi selv kan være med at bestemme, hvad fremtiden bringer for de danske virksomhedsmastodonter.

»Hvorfor skal vi sidde og vente på, at der kommer en stor europæisk, amerikansk eller måske endda kinesisk aktør, som bliver varm på os? Hvorfor skulle det ikke være os, som kunne servicere et større marked?« spørger hun.

»Der er rigtig mange her i verden, som kun tænker på næste kvartal. Og det har verden ikke brug for. Vi har et omdømme for tænke langt, og det skal vi udnytte,« siger Stine Bosse.

Hendes chefkollega fra IT-virksomheden Omada, Morten Boel Sigurdsson, mener dog, at vi har et stykke vej igen, før vi er lige så ambitiøse, som de lande, vi skal stjæle forretninger fra.

»Der er langt op til de lande, vi konkurrerer med. Folk i USA og Kina er måske mere sultne. Amerikanerne har en kultur for iværksætteri. Jeg tror, at den eneste måde, hvorved vi kan ændre vores ambitionsniveau, er at skrue på kulturen. En ting er at ville sætte Danmark på landkortet, men mange markeder har en vind-eller-forsvind mentalitet. Vi skal gå ind og levere en cocktail af ambition og innovation, og så kan vi vinde kapløbet,« siger han.