Den åbne Mini knirker for meget

Mini som cabriolet er en charmerende lille bil. Prisen er dog i den høje ende og detaljerne matcher ikke helt.

Foto: Jens Høy. Byen er Mini Coopers foretrukne tumleplads. Den er og bliver et charmerende bekendtskab, men ikke uden mislyde.
Læs mere
Fold sammen
Den spreder smil overalt hvor den kommer frem og som åben bil fungerer den fint. Sådan er den korte version af en uge med Mini Cooper Cabriolet.

Det bedste ved Mini er designet, men også motorens drivlinie fortjener ros.
Med 1,6-liters motor og 120 hestekræfter er det harmonisk at bevæge sig rundt i byen.

Motoren trækker fint fra bunden og koblingen er let at træde og tilkoblingspunktet veldefineret.
På snoede veje er bilen samtidig sjov og underholdende, og understreger dermed sandheden om at små biler i reglen er sjovere end større. Den styrer kontant og er livlig på grænsen af forendens greb i asfalten.

Standard er moderne stop-and-go-teknik, så hver gang man holder stille for rødt, ja så stopper motoren og det er noget som cyklister og fodgængere sætter pris på.

Testbilen var med stofsæder og det holder ikke i længden. Desværre er ekstraudstyret meget dyrt til Mini og det skal man lige være klar over.
Skal bilen nydes til fulde kræver det vindafviseren monteret, for ellers trækker det for meget i nakken.
Kalechen er med el-drift og bilen kan køres som var den forsynet med et stort soltag, idet den første del af kalechen kører tilbage som et sådant.
Dermed er der to indstillinger; halvåben bil, eller helt åben. Desværre mangler el-driften en lyd, så man er sikker på, hvornår operationen er færdig.

På minussiden tæller også, at bilen knirker for meget. Testbilen havde 7000 km på tælleren og det burde ikke betyde så mange mislyde fra både instrumentpanel, døre og kaleche. Vores Mini knirkede simpelthen for meget i forhold til at en veludstyret Mini Cooper Cabriolet let løber op i 500.000 kr.