Deltaq fik sorte tal til og med resultatet før skat

Deltaq fik i 2013 vendt røde tal til sorte helt frem til og med resultatet før skat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Deltaqs tre porteføljeselskaber Jeka Group, der sælger fiske og skaldyrsprodukter, Bollerup Jensen, der laver kemisk-tekniske produkter til brug i blandt vaskepulver og isolering, samt Combilent, der laver komponenter til trådløs kommunikationssystemer, er generelt i god gænge, vurderer moderselskabet.

- Udviklingen i disse tre porteføljeselskaber har generelt været positivt, og samlet set leverer disse en betydelig stigning både for så vidt angår omsætning og driftsresultat (EBITDA), ligesom koncernens samlede gæld er faldet, hedder det i regnskabet.

Deltaqs samlede koncernomsætning er steget til 394,9 mio. kr. fra 369,6 mio. kr., og driftsresultatet EBIT er vendt til et overskud på 9,4 mio. kr. fra et underskud på 14,2 mio. kr. Bundlinjen viste dog et underskud på 3,3 mio. kr., men en kraftig forbedring fra 2012, da Deltaq tabte 38,7 mio. kr.

Resultatet er belastet af et negativt bidrag på 46,0 mio. kr. i forbindelse med porteføljeselskabet Spinning Jewelrys konkurs i maj.

For 2014 giver Deltaq alene forventninger til udviklingen i den samlede værdi af selskabets porteføljevirksomheder. Vurderingen er, at porteføljeværdien, der ud over de løbende resultater er påvirket af renten samt den langsigtede indtjeningsforventning, vil udvikle sig "positivt". Eventuelle opkøb og frasalg kan dog ændre disse forventninger, skriver selskabet i sit årsregnskab for 2013.

/ritzau/FINANS