Deloitte: Solceller koster nu det samme som landvind

En analyse fra revisionshuset Deloitte viser, at prisen på solcelleparker nu ligger på niveau med vindmøller på land.

Foto: REGIS DUVIGNAU.
Læs mere
Fold sammen

Overalt i verden er der de senere år blevet skudt milliarder og atter milliarder i vedvarende energi. Energiselskaber og investorer har leveret deres portion af investeringskronerne, men offentlige kasser fra Seattle til Kiev har også postet ufattelige mængder subsidiering i energiomstillingen.

Den vedvarende energi har nemlig været væsentligt dyre end den konventionelt fremstillede energi på for eksempel kul og gas. Prisen på specielt vindmøller er dog falder på betragteligt, og nu har revisions- og konsulenthuset Deloitte publiceret en rapport, der viser, at tendensen går samme vej for solceller.

»Der har været et betydeligt fald i prisen på en megawatt i installerede solcelleparker, og det nuværende niveau ser ud til at være endnu lavere end gennemsnittet i 2014 og 2015. Det store fald i prisen skyldes primært, at projektomkostningerne er faldet markant,« siger Troels Ellemose Lorentzen, der er ansvarlig for Deloittes rådgivning i finansielle analysemodeller.

Dermed bekræfter Deloittes rapport flere andre udgivelser, der gennem et stykke tid har tegnet det samme billede: Solceller bliver billigere og billigere.

Deloitte vurderer, at prisen for solcelleparker nu er helt nede på prisen for landvind. Netop denne energiform er af Energistyrelsen vurderet til at være den billigste.

Kritikkere er disse priser påger, at der fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke tages højde for kapacitetsudfordringerne. Det er nemlig ikke altid, at sol og vind henholdsvis skinner og blæser, og derfor er der brug for tilsvarende flere solcelleranlæg og vindmøller for at imødekomme energiefterspørgslen.