Degraderinger får uroen til at gære i Danske Bank

Chefuroen i Danske Bank vil fortsætte noget tid endnu. For banken er stadig i gang med en turnaround, og topchef Thomas Borgen er ikke færdig med at sætte sit hold. Danske Bank selv afviser, at der er utilfredshed.

I Danske Bank er en række underdirektører blevet degraderet, og for nogle har det betydet farvel til firmabil og P-plads under hovedsædet på Holmens Kanal. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er blevet revet stjerner af skuldrene på en lang række højtstående medarbejdere i landets største bank, Danske Bank.

En længerevarende gennemgang og præcisering af jobbeskrivelserne har således ført til, at omkring 40 ud af de 400, der har en direktørtitel i Danske Bank, enten har mistet direktørtitlen helt eller er blevet degraderet til en lavere direktørtitel.

Herunder er en række underdirektører blevet degraderet til afdelingsdirektører, og dermed er det for nogle slut med goder som firmabil og en parkeringsplads i kælderen under hovedsædet på Holmens Kanal i København, ligesom øvrige ansættelsesvilkår er blevet ændret for de 40 direktører. I stedet må nogle betale bilen selv via bankens leasingprogram til de ansatte.

Flere direktører søger væk

Ændringerne har ifølge Berlingskes oplysninger givet uro blandt direktørerne, hvilket også har fået en række af dem til at søge væk fra Danske Bank. Berlingske Business har talt med flere headhuntere, der ikke ønsker at stå frem med navn, men også her meldes der om større lyst end vanligt til at søge væk fra Danske Bank.

Ifølge senioranalytiker i Nordea Christian Hede, der i en årrække har fulgt Danske Bank tæt som analytiker, er uroen næppe slut endnu:

»Der er flere årsager til uroen. Danske Bank er stadig i en turnaround. For hvis du spørger mig eller Danske Bank selv, så skal der stadig tjenes flere penge. Og så er Thomas Borgen jo kommet til som topchef. Han viderefører nogle af de spareprogrammer, der var sat i gang af Eivind Kolding. Samtidig er han ved at sætte sit eget hold.«

Det er ikke unormalt med den slags uro, når man er i gang med en forandringsproces, fortsætter Christian Hede:

»Der bliver rykket rundt på stillinger, afdelinger og ansvar. Det er mere eller mindre normalt i en krisesituation. Og man kan ikke lave store forandringer uden at træde nogen over tæerne. Det er ikke i sig selv et problem, at nogle er utilfredse og forlader banken, selv om der er nogle imellem, man gerne ville have beholdt.«

Uvist om spareprogrammet holder

Det kan også vise sig, at de spareprogrammer, man allerede har planlagt, ikke viser sig at være tilstrækkelige for at nå de finansielle mål:

»Nu hvor bankernes indtægter generelt falder, så er omkostningerne den eneste parameter, som banken selv kan styre. Falder indtjeningen mere end forventet, må banken tage hårde midler i brug for at rette op,« fortsætter Nordea-analytikeren.

I Danske Bank afviser konstitueret HR-direktør Pia Andreasen, at degraderingerne har givet uro blandt direktørerne i banken.

»Vi synes ikke, at det er noget, vi kan genkende. Det er en proces, som har kørt over et stykke tid. Vi har jo både sagt til nogle, at de ikke længere har et så stort ansvar, som de har haft tidligere, og så er der selvfølgelig andre i samme tidsrum, som har fået mere ansvar. Så jeg synes egentlig, at det har været nogle stille og rolige dialoger, som vi har haft. Også med dem, som ikke længere skal have den samme titel fremadrettet, og det har selvfølgelig for nogle haft konsekvenser for den gode pakke. Jeg synes ikke, at det har givet støj,« siger hun og oplyser, at man blev færdig med titelskiftet i april.

Dygtige medarbejdere er attraktive

At det går lidt bedre i bankverdenen kan også medvirke til, at nogle alligevel forlader Danske Bank.

»Vi ser en vis optimisme i markedet, og det får jo altid den konsekvens, at der er nogle, der vælger at forlade os. Vi har jo nogle dygtige medarbejdere og nogle dygtige ledere, og det betyder også, at de desværre en gang imellem er attraktive for nogle andre. Heldigvis er der også nogle gange, hvor det lykkes os at få dem tilbage igen efter nogle år, hvor de så har gjort sig nogle andre erfaringer. Men sådan er det jo nok at være en stor spiller på det danske marked.«Men det må da give noget surhed på chefniveau med de ændringer? »Det kan jeg ikke genkende. Jeg synes, at vi har nogle chefer, som seriøst og hårdt arbejder med de udfordringer, der er. Mange af dem bliver ofte også lidt ramt på deres person, når banken bliver ramt imagemæssigt, fordi de er rigtig stolte af at være en del af Danske Bank. Og det tror jeg faktisk, at der er rigtig mange, der synes har været hårdt,« forklarer Pia Irene Andreasen.